Torsdag - 18:00 - Den Lille Fede

Tom Donovan

Tom Donovan er en irsk musiker, sanger og sangskriver, som flyttede til Danmark i 1994 og siden har været bosiddende på Fyn.

Han startede karrieren i hjemlandet og har været aktiv i mere end tre årtier. I begyndelsen optrådte Donovan rundt omkring på mindre spillesteder i fødebyen Dublin inden han blev frontfigur i gruppen Dublin Town Buskers. Efter gruppens opløsning flyttede Tom til Danmark for at begynde sin solokarriere. Første kommercielle gennembrud fulgte med udgivelsen af albummet “101 Songs & Ballads From Ireland” – en samling af nogle af Irlands mest kendte og populære sange. Albummet solgte mange eksemplarer i hjemlandet og indbragte Tom Donovan sit første platinalbum. 

Trods et bredt repertoire har folkemusikken og historiefortællingen været hans hovedfokus.