Torsdag - 00:00 - Den Lille Fede

Søvnmønster

Søvnmønster starter festen med en smeltedigel af ungdomslyrik og dansabel pop. Som et festfyrværkeri hyldes alle livets facetter, når det dobbelttydede tekstunivers med et glimt i øjet udforsker og stiller spørgsmålstegn ved de store såvel som de små følelser og tør byde op til dans uden et egentligt svar.

Scenen er stedet hvor de ellers så rolige nordjyder forvandler sig til et dansende, festende og enestående liveband. Som vindere af titlen “Årets Nordjyske Liveartist” indtages scenen med et smil, og publikum inviteres til at synge, hoppe og danse conga-line og når bandet leverer sang på sang af publikumsinvolverende hits.