Gavin DeGraw
Gavin DeGraw udgav sit debutalbum Chariot i 2003 . Albummet havde ikke stor succes, da det udkom, men da singlen “I Don’t Want To Be” blev valgt som temasang til den amerikanske sæbeopera One Tree Hill i 2004, fik først amerikanerne og senere resten af verden øre for hans musik.
I efteråret 2005 kom Gavin DeGraws succes til Danmark, og det samme gjorde han selv. Han har afholdt koncerter i Vega, på Skanderborg Festival, Amager Bio, Train, samt i DRs Juleshow 2005.
Albummet Chariot blev nummer et på Hit-listen i Danmark. I 2006 optrådte han til Danish Music Awards og i Tivoli. Han var også i Danmark i 2009 og på Nibe Festival d. 6. juli 2013.
Nu vender han tilbage til Skalskoven – og vi glæder os!