Onsdag - TBA - Stor Scene

APHACA

APHACA er et fænomen på den danske musikhimmel – et fællesskab mellem fire venner, som er blomstret op af den københavnske stenbro og har sat frø i hjerter og stemmer i hele landet. 

Rumle, Bertram, Bertil og Noahs lyd af upoleret, analog rockmusik med poppoetiske melodier og tekster vendte i sensommeren 2024 hitlisterne på hovedet med gennembrudshittet ’Smelter Under Månen’. 

Uden at skele til tid eller tendenser står APHACA som et nybrud i dansk musik, der har ramt plet i hjertekulen hos en hel generation af unge mennesker, som spejler sig i sange som ’Et sted hvor vi de første’, ’Hjertet På Gaden’, ’Klip Klap Sandaler’ og ’Til Solen Er Sort’. 

Vi glæder os til at opleve dem mellem trætoppene på Nibe 2026.