Redningen kom fra uventet kant

Af Nanna Nakel Fredsgaard & Søren Mølgaard. Foto: Claus Søndberg

Man hører tit om lægemangel. Knap så tit om bartendermangel. Imidlertid var det netop den situation, Sult og Tørst befandt sig i, da de fredag aften på festivalen skulle besætte en række vagter bag baren fra kl. 22:30-05:00. 

En situation, der kunne have udviklet sig til det katastrofale, idet Sult og Tørst er de to etablissementer, der forsyner Camp Øst og Grøn Scene med kolde øl og varme pizzaer.

Men så skete miraklet: Seks læger fra det frivillige lægeteam sprang til og reddede dagen (eller rettere natten). 

Hjælpen er på vej

Det betyder, at man i løbet af natten fredag til lørdag kunne spotte en flok læger, der har skiftet kitlen ud med en crew t-shirt, mens de tørrer borde af, sætter pizzaer i ovnen eller langer en øl over disken.

Men hvordan kom dette usandsynlige samarbejde i stand? 

“Det blev sagt ved morgenmødet, at nu manglede man faktisk 50 hjælpere her i løbet af i dag,” forklarer Brian Sloth Christiansen, der er teamleder for Nibe Festivals frivillige lægehold. 

Dette råb om hjælp kunne lægerne, der er underlagt den hippokratiske ed, ikke sidde overhørige. 

“Så tænkte vi, at vi ville da godt steppe op og give en ekstra hånd,” siger Brian. “Det sendte jeg ud til mine kollegaer, som jeg arbejder sammen med heroppe, og stort set alle sammen støttede op om det.”

Foto: Claus Søndberg

Stadig læger på vagt

Nu kunne man godt frygte, at lægerne kommer til at mangle på det lægehold, de normalt er en del af, når de nu står og servicerer de sultne og tørstige unge mennesker på Camp Øst. Men heldigvis kan Brian forsikre os om, at det ikke er tilfældet. 

“Vi har stadigvæk to kollegaer, som kører på og passer lægevagten,” fastslår teamlederen. 

“Så det er der, hvor vi normalt ville have været ude at høre musik og hygge os, at vi står her. Og det er vigtigt for os, at vi gør det sammen.” 

Kan læger lave drinks?

Som gæst skal man jo ikke bemærke, at det ikke er de vante folk, der står bag baren. 

“Gæsterne bestiller nogle drinks, og vi mixer efter bedste evne – jeg er jo ikke bartender, men jeg kan jo gøre mit bedste. Jeg kan da i hvert fald tappe en fadøl, så det går nok,” griner Brian, der er overlæge til daglig. 

Samtidig er der flere af lægerne, der har prøvet en lignende tjans før: “Vi har hjulpet til i forbindelse med Lyden af Nibe, så der har vi stået i bar.”

Og heldigvis formår de også at lægge lægefagligheden til side, når de trækker i crew-trøjen. 

“Det svarer fuldstændig til at være derhjemme og rydde op efter sine unger. Det kan vi snildt,” konkluderer Brian med et grin. 

Frivillige kræfter inspirerer

Men hvor kommer motivationen hos den seje flok mojito-mixende medicinere fra? 

“Det her er en stor fest, men vi skal alle give et lille bidrag til, at tingene kan hænge sammen,” fortæller Brian, der har været frivillig på festivalen i over 25 år. 

Og selvom lægerne eksempelvis går glip af Medina, går det dem bestemt ikke på: “Det er jo et bevidst valg, så vi kan få resten af festivalen til at hænge sammen. Så kan vi give vores lille bidrag til at, de unge mennesker får en god festival ud af det, og at de mennesker, der arbejder hernede, ikke bliver for pressede. Derfor har vi valgt at gøre det,” fortæller Brian.

Et tak, der giver genlyd i Skalskoven

Hjælpen fra de seks læger faldt på et tørt sted. Hos Sult og Tørst har de været pressede hele festivalugen. 

“Det gør jo, at vi ikke skal rende skide stærkt for at sige det ligeud. Hvis de ikke var kommet, ja, så ved vi faktisk ikke, hvad vi skulle gøre – så det er vi glade for. Det er helt vildt!” fortæller Martin Elkjær Jensen, der er funktionsansvarlig hos Sult og Tørst.

“Jeg vil bare gerne sige tak,” tilføjer den lettede funktionsansvarlige. 

The show must go on

Det frivillige islæt er det, der skaber den særlige stemning på Nibe Festival. Og selvom man måske arbejder som hjertekirurg eller vicedirektør på Aalborg Universitetshospital til daglig, kan man sagtens træde ind i rollen som pølsevender på Nibe Festival. Det er dét, Nibe kan.

Der findes altid en løsning blandt frivillige ildsjæle, også selvom det betyder, at blodprøven byttes ud med en bloody mary, og at man misser en enkelt koncert. Vi istemmer os Martin og giver et kæmpe tak til Brian og hans hold, der har ydet førstehjælp til en presset vagtplan.

Var du ikke forbi Camp Øst i løbet af natten, kan du til gengæld nyde denne lille kavalkade af de fantastiske læger uden grænser (for, hvad de ofrer for fællesskabet):

Foto: Claus Søndberg