Foto: Freja Andresen.
Hvad skal fremtidens Nibe-gæster finde i tidskapslen?
Af Freja Andresen
Et festivalarmbånd, en håndskrevet hilsen eller måske et billede af vennerne? I dag er sidste chance for at lægge et lille stykke af årets festival i Nibe Festivals tidskapsel, som først bliver åbnet igen i 2036.
Hvis du går forbi Servicecenteret i dag, vil du finde en stor lyserød kasse med ét formål: At gemme minder.
Nibe Festivals helt egen tidskapsel skal nemlig først åbnes igen i 2036, og indtil da gemmer den på små historier fra året, hvor Nibe Festival blev afholdt for 40. gang.
Indtil videre har festivalgæster blandt andet lagt et par støvler, en hat og små gode råd til fremtidens festivalgæster i kapslen. Men det kan være hvad som helst. Et festivalarmbånd. En tegning. En lille hilsen. Et billede. Eller noget helt femte, som fortæller en historie om netop din festival.
Det virker måske som små ting. Men om ti år bliver de små ting til store fortællinger om, hvordan det var at være på Nibe Festival i 2026.
Foto: Anders Riishede
De andre nikker grinende, og selvom idéen nok bliver ved snakken, er det svært ikke at trække på smilebåndet. Måske er det netop dét, tidskapslen også kan – sætte fantasien i gang og skabe små øjeblikke, der er værd at huske.
Skal du nå at være en del af nibe festival 2036?
Selvom festivalen synger på sidste vers, er der stadig tid til at sætte sit aftryk. Har du et lille minde, en hilsen eller en genstand, der fortæller historien om din festival, kan du stadig nå at lægge den i tidskapslen ved Servicecenteret.
Når kapslen først bliver lukket efter årets festival, går der ti år, før nogen igen får lov til at kigge indenfor. Måske er det netop dit minde, der får fremtidens festivalgæster til at smile i 2036.