Grafik: Aya Sørensen

Camptyperne vi alle kender

 

Grafik og tekst:  Aya Sørensen.

 

På Nibe Festival er der næsten lige så mange personligheder, som der er telte. Hvor du vælger at bo, er ofte med til at forme hele din festivaloplevelse. Her finder du fire af de mest klassiske camptyper - måske de selv er en af dem?

Crew Camp-typen - Festivalens usynlige superhelte

Mens alle andre står foran scenen, er crewet i gang med at få festivalen til at fungere. De frivillige holder barerne åbne, fylder toiletpapir op, bygger, rydder op og sørger for, at resten af os kan have det sjovt. Til gengæld får de deres helt eget fællesskab, masser af interne jokes og en evne til at falde i søvn på under 30 sekunder.

 

Kendetegn: Gule veste, trætte ben og et imponerende lager af festivalhistorier.

Glampingtypen - Festivalsgæsterne som ønsker ekstra luksus 

Glampingtypen siger, at de elsker camping. De har bare tilføjet en ordentlig seng, strøm, hyggelig belysning og lidt ekstra luksus. Hvis man kan gøre festival lidt mere komfortabel, hvorfor så ikke?

 

Kendetegn: Sætter komfort højt, møder veludhvilet op til koncerterne og siger aldrig nej til lidt ekstra luksus.

Campingvognstype - De garvede festivalgæster

De har været på Nibe så mange gange, at de kan finde vej til pladsen med lukkede øjne. Campingvognen er fyldt med alt det, du glemte derhjemme: køleskab, kaffemaskine, campingstole og sandsynligvis en reserveforlængerledning.

 

Mens resten af festivalen kæmper med en halvflad luftmadras, sidder campingvognsfolket under markisen med en kop kaffe og diskuterer, hvilken koncert der var bedst tilbage i 2012.

 

Kendetegn: Praktiske, erfarne og altid klar med en rulle gaffatape.

Camp Øst typen - Efterskoleland

Hvis du hører fællessang klokken ni om morgenen eller ser 25 mennesker gå rundt i ens outfits, er du sandsynligvis landet i Camp Øst.

 

Her bor efterskoler, vennegrupper og unge festivalgæster med et energiniveau, der kan drive hele festivalen. Alle bliver venner med alle, og ingen går alene efter en pizza.

 

Det er højt, hyggeligt og fyldt med mennesker, der stadig har kræfter til at feste efter kun tre timers søvn.

 

Kendetegn: Højt humør, nye venner og nul begreb om, hvad "stillezone" betyder.