Tre stærke navne til Nibe Festival 2023
Det er fingeren på pulsen, højaktualitet og stor Nibe-popularitet, der præger dagens tre offentliggjorte navne til Nibe Festival, som afvikles om under et halvt år i Skalskoven.
Benjamin Hav & Familien – et af landets bedste livenavne, arenasmasheren Saveus, og verdens bedste Hjalmer tager til Nibe i dagene 28. juni – 1. juli 2023.
Benjamin Hav & Familien
Lige dele imponerende talent, særegenhed og gennemført underholdende. Vel den bedste måde at beskrive Benjamin Hav & Familien på.
November-koncerten i AKKC var en magtpræstation og et jordskred af en koncert, som gav de vildeste anmeldelser.
Heldigvis er den underholdende og overbevisende ”familie” tilbage i Nibe torsdag d. 29. juni med deres fantastiske sceneshow.
Saveus
Er efterhånden blevet en magtfaktor på den danske musikscene. Fylder de store arenaer, har væltet Orange hos ”storebror” i Roskilde og tonser ud i æteren med det ene mageløse hit efter det andet.
Saveus er der, og vil være der fremadrettet. Også i Nibe, når Saveus lørdag d. 1. juli spiller på Stor Scene.
Hjalmer
Spillede Nibe i 2019, inden verden gik af lave. Nu er Hjalmer så tilbage i Skalskoven. Og det er en opdateret og endnu mere populær Hjalmer, som kan opleves til sommer.
Hjalmer er bare endnu et godt eksempel på et meget succesfyldt generationsskifte på den danske musikscene. Udsolgte koncerter og hits som ”Istedgade (Uhh)”, ”Dig Og Mig”, ”Hvis Du Går” og ”Folk Som Os” dokumenterer det så klart og tydeligt.
Følgende navne er offentliggjort
Vi har offentliggjort 11 navne til Nibe 2023, og vi er slet, slet ikke færdige endnu.
OneRepublic (30. juni)
Lukas Graham (28. juni)
The Minds Of 99 (29. Juni)
Tobias Rahim (30. juni)
L.O.C. (28. juni)
Saveus (1. juli)
Benjamin Hav & Familien (29. juni)
Oh Land (TBA)
Hjalmer (TBA)
Hugorm (TBA)
PRISMA (TBA)
Læs mere om vores musikprogram eller køb din billet.