Foto: Morten Briz Ziegler
NIBE FESTIVAL 2025 BLEV EN VILDT VIDUNDERLIG OG VANEDANNENDE OPLEVELSE
Mens Skalskoven og området omkring den nu tømmes for toiletter, telte, hegn, stilladser, træflis og alt andet, der i sidste uge udgjorde rammen om Danmarks Største Intime Festival, gøres der samtidig status over den 39. udgave af Nibe Festival.
Alle rekorder blev slået
Årets festival overgik ganske enkelt alle tidligere rekorder. Allerede onsdag blev der sat ny omsætningsrekord for en enkelt dag – en rekord der fredag blev slået igen med en bar- og bodomsætning på hele 9.150.000 kr.
Aldrig før har så mange festet i Skalskoven – omkring 19.000 om dagen. Den samlede omsætning landede på 60 millioner kroner, altså ca. 10 millioner over sidste års rekord.
“Den sad lige i skabet – men det er vigtigt at understrege, at omkostningerne følger med omsætningsstigningen. Især musikomkostningerne er i disse tider støt stigende. Men selvfølgelig er vi drøntilfredse med det her” udtaler festivaltalsmand Peter
Foto: Vibeke Pedersen
Foto: Mikkel Lilholt