NIBE FESTIVAL I TÆT SAMARBEJDE MED AALBORG KARNEVAL OM KONCERTINITIATIVET GLØDEN

 

Hos Nibe Festival tror vi på, at de bedste oplevelser opstår, når mennesker samles om musik, fællesskab og god stemning. Derfor er vi – gennem Lyden af Nibe – gået sammen med Aalborg Karneval om koncertinitiativet Gløden, som finder sted i Kildeparken i Aalborg fredag den 22. maj 2026. 

Hvad er Gløden?

Gløden er en fredagskoncert, hvor tre danske artister – Medina, Blæst og Mille – spiller på samme aften i hjertet af Aalborg – Kildeparken. 

 

For os handler samarbejdet om at skabe rammerne for en aften, hvor folk kan mødes omkring musikken og den gode stemning – lidt i samme ånd som vi selv kender det fra Skalskoven i Nibe. 

 

“Gløden er et møde mellem karnevalets energi og den festivalstemning, vi kender fra Nibe. Sammen med Aalborg Karneval vil vi skabe en koncertoplevelse i Kildeparken, hvor man både kan mærke byens karnevalsånd og lidt af den stemning, vi kender fra skoven i Nibe,” siger Peter Møller Madsen, Talsperson fra Nibe Festival. 

En koncertoplevelse uden udklædning, men med masser af stemning  

Gløden er skabt til dem, der elsker live-musik og fællesskabet omkring den – men som måske ikke nødvendigvis har behov for udklædning eller en hel dag i karnevalets tempo. Her samler vi i stedet tre stærke koncerter på én aften og skaber en stemningsfuld ramme midt i byen. 

 

“Med Gløden vil vi skabe en ny tradition for Aalborg. En aften, hvor man mærker karnevallets energi, men ikke gider klæde sig ud og især for dem, der ikke længere går med i paraden. Det handler om musik, lækker karnevalskunst og et fællesskab i at være en del af noget, der samler byen”, siger Jeanett Kaare, talsperson for Aalborg Karneval. 

Hvem tager til Gløden?

Samarbejdet mellem Aalborg Karneval og Lyden af Nibe er et eksempel på, hvordan vi i Nordjylland kan løfte kulturen sammen og skabe nye oplevelser for publikum. Så elsker du fede koncerter, lækker stemning og en aften sammen med venner eller kæresten. Så er Gløden lige noget for jer.   

 

Vi glæder os til at være en del af Gløden i Kildeparken fredag den 22. maj 2026. Dørene åbner kl. 16.00. 

Program

18:00 Mille 

19.45 Blæst 

21.45 Medina