Frivillighed på tværs af tre generationer

Fotos: Kenneth Brandborg. Tekst: Andreas Holm Rasmussen.

Mens den fyrretyvende afvikling af Nibe Festival går ind i sin sidste festivaldag, er festivalpladsen stadig fyldt med liv. Gæsterne gør sig klar til de sidste koncerter, de sidste fællessange og de sidste festivalminder.

Bag kulisserne er hundredvis af frivillige allerede i gang med dagens opgaver. De er med til at fylde barerne, holde pladsen kørende og byde gæsterne velkommen - og de kommer i alle aldre.

Blandt dem finder vi 85-årige Jeppe Bisgaard. Ved madboden og baren tæt ved Camo Karmas indgang står Jeppe klar til endnu en vagt. Ovenikøbet side om side med sin datter, sit barnebarn og resten af familien.

For dem handler frivilligheden, om meget mere end at tage en vagt. Den handler om fællesskab.

En festival på tværs af generationer

I Camp Karma er Jeppe en del af holdet, der sørger for morgenmad, som bekendt, er dagens vigtigste måltid.

"Jeg er frivillig her på Camp Karma, hvor jeg blandt andet er med til at udlevere morgenmad, lave toast og paninier og servere drikkevarer. Her kan jeg rigtig godt lide at være. Der er altid godt humør, og alle er klar med et smil hele dagen. Så ja – det er bare lige mig," fortæller Jeppe. 

Selvom Jeppe er blandt festivalens ældste frivillige, er han langt fra alene. Ved hans side står både datteren Charlotte Bisgaard og barnebarnet Isabella Bisgaard. De er i alt otte familiemedlemmer, der er frivillige sammen i Camp Karma, hvor de gennem årene har formået at gøre det til deres helt egen festivaltradition.

En familiebar

For Charlotte og Isabella er Nibe Festival blevet meget mere end musik. Det er blevet et sted, hvor familien samles.

Charlotte fortæller, at Camp Karma føles som at komme hjem. Holdet består år efter år af mange af de samme frivillige, og det tætte fællesskab gør, at man hurtigt finder tilbage til de velkendte ansigter.

Samtidig lægger hun vægt på, at Jeppe er en helt almindelig del af holdet.

"Der er jo heller ikke nogen specielle vilkår for dig. Du arbejder de samme timer som alle andre, og så er du bare mega sej til det."

For Isabella har oplevelsen også overrasket.

"Havde du spurgt mig for 10 år siden, om jeg syntes, det kunne være fedt at tage på festival med min mor og min morfar, så havde jeg sagt: 'Hvad snakker du om? Er du helt væk eller hvad?' Men det er faktisk mega fedt," siger hun, mens hun kigger på sin familie. 

Hun fortæller samtidig, at Jeppe får masser af ros fra de andre frivillige og er blevet en naturlig del af fællesskabet.

Små øjeblikke bliver til store minder

Når Jeppe skal pege på en oplevelse, han tager med hjem fra årets festival, er det ikke nødvendigvis en af de store koncerter. Det er mødet med menneskene.

Han fortæller grinende en historie om tre unge gæster, der bestilte en Lumumba.

"Så gav jeg dem en lang forklaring på, at det var navnet på en frihedskæmper i Congo. De kom tilbage dagen efter og havde slået det op - det var sgu rigtigt. Det er det, jeg kan lide. Folk er i godt humør og altid klar med et smil."

Selvom han også fremhæver koncerten med The Minds of 99 som en oplevelse, han sent vil glemme, er det især atmosfæren, der gør indtryk.

"Jeg kan godt lide den her type fest og stemning med en masse glade mennesker, ingen ballade, og alle opfører sig pænt."

Men historier som Jeppes minder os om, at Nibe Festival bliver skabt mellem mennesker. Mellem generationer. Mellem familier. Mellem frivillige, der møder ind med et smil og bruger deres tid på at skabe oplevelser for andre.