Foto: Rasmus Madsen. 

Bogfinkevej: Vi er bare os selv

 

Fotos: Rasmus Madsen. Tekst: Kirstine Marie Nielsen. 

 

Lørdag eftermiddag indtog det aarhusianske band Bogfinkevej scenen i Reservatet, hvor de for fjerde gang gæstede Nibe Festival. Søren Karim Bech (Karim), Mads Horsdal og Laurits Gad (Lau) leverede en koncert fyldt med nærvær, energi og fællesskab, hvor publikum hurtigt blev en del af festen.

 

Det er netop den oplevelse, bandet jagter. For Bogfinkevej handler en koncert ikke kun om musikken, men om at skabe et rum, hvor der både er plads til grin, fællessang og de mere eftertænksomme øjeblikke.

 

Efter koncerten satte de ord på livet som band, deres forhold til Nibe Festival og ønsket om altid at være sig selv – også når publikum vokser.

"Vi er jo egentlig bare tre homies"

Allerede fra første sekund satte de stemningen. Bandet gik på scenen med tre flasker Grøn Tuborg og brede smil, inden de åbnede koncerten med en af deres store sange, Kendt – et nummer, der handler om ikke helt at passe ind i forestillingen om at være kendt.

 

Lau og Mads er enige om, at sangen rammer dem meget præcist. At netværke og sælge sig selv falder dem ikke naturligt.

 

"Vi er jo egentlig bare tre homies, der bedst kan lide at sidde hjemme i stuen," fortæller Lau.

Karim uddyber tanken bag sangen:

 

"Sangen handler faktisk om, at vi ikke er som de andre, og det håber vi, at folk kan mærke," fortæller Karim.

Den jordnære tilgang er også noget, de håber skinner igennem, når de står på scenen.

Nibe er stedet, hvor nye fans kan vindes

Bandet har efterhånden et tæt forhold til Nibe Festival. Gennem årene har de spillet på både Reservatet, Den Lille Fede, Grøn Scene til morgenfest og Stor Scene – sidstnævnte som gæster hos tv-2.

 

Dagens koncert skiller sig dog ud.

 

"Jeg tror faktisk, at det har været den bedste Nibe koncert vi har spillet," fortæller Lau, mens de andre stemmer i.

 

For Bogfinkevej er festivalpublikummet noget helt særligt.

 

"Der er forskel på festivaler. Her kan man komme ud til et andet publikum, end man er vant til. Der er mulighed for at imponere nogle nye. Det elsker vi," fortæller Karim.

 

Lau oplever også, at det ændrer deres fokus på scenen: "Her koncentrerer man sig endnu mere om at levere et rigtig godt show," uddyber han.

 

Selvom bandet spiller på større og større scener, er ambitionen den samme.

 

"Vi håber virkelig, at folk kan se, at vi er os selv," fortæller Mads.

 

Karim supplerer: "Vi håber, at publikum synes at de kunne få lov til at opleve både nogle rørende øjeblikke, men også grine og opføre sig åndssvagt. Vi vil gerne lave en bred palette af menneskelige oplevelser og følelser i vores koncerter."

Kampråb, armbøjninger og den sidste smøg

Inden de går på scenen, har bandet deres faste ritualer. Ét af dem er et hemmeligt kampråb, som de holder for sig selv.

 

Derudover har hver især deres egen måde at blive klar på.

 

"Jeg skal lige have lavet mine armbøjninger," fortæller Karim.

 

"Jeg står og stemmer min guitar," tilføjer Lau.

 

Mads fortæller, at de generelt er rolige inden koncerten, mens Lau afslører endnu et ritual, som har krævet mange års træning: at time den sidste smøg helt perfekt, inden de går på scenen.

Samme venskab med en mere voksen lyd

 

Selvom Bogfinkevej i dag spiller på større scener end tidligere, oplever de stadig, at fundamentet er det samme.

 

"Vi har rykket os rigtig meget musikalsk, vi er blevet mere voksne i vores lyd. Indeni hovedet er det nærmest det samme," fortæller Karim grinende, dog under lidt protest fra de andre.'

 

"Vi er blevet voksne i mellemtiden," siger Lau.

 

Men når de træder op på scenen sammen, falder de hurtigt tilbage i den dynamik, der har været der fra begyndelsen.

 

"Det er som om at vi falder ind i de samme roller som vi gjorde dengang, hver eneste gang vi går på scenen. Det er stadig den samme dynamik," beskriver Karim.