Rasmus Walter

Lørdag / Reservatet / 20:00

Rasmus Walter bringer sine største sange og personlige fortællinger til live

I 2022 kunne Rasmus Walter se tilbage på 20 år med først Grand Avenue og nu en succesfuld solokarriere, hvilket i november 22, blev markeret med en unik Dannmarks Tour, og afslutning i Falkoner salen - de bedste sange fra en lang karriere, og en forsmag på de næste tyve år.

”Jeg begyndte at se mig selv som solist, da ”Dybt vand” slog igennem, og folk begyndte at skrive til mig for at sige, at teksten havde ramt noget i dem. Det var aldrig sket før, og den respons var så overvældende, at jeg vidste, at det var en dør, der ikke skulle lukkes igen”, fortæller Rasmus Walter, der med glæde mindes muligheden for at udgive et nyt ”debutalbum” uden forventninger og pres på et tidspunkt, hvor han efter optagelse på en uddannelse i Rødovre egentlig var begyndt at gøre sig klar til et liv som møbelsnedker.

Play video
Play video