Dahlin

Fredag / Den lille fede / 21:00

Dahlin, med det borgerlige navn Marie Dahl, er et af de mest lysende nye navne på den danske popscene. Med en stemme, der både rummer skrøbelighed og styrke, og sange, der balancerer mellem det rå og det raffinerede, har hun hurtigt skabt et rum, hvor mange unge kan spejle sig.

 

Siden hun vandt KarriereKanonen og blev udvalgt som P3’s Uundgåelige i 2023, har Dahlin for alvor cementeret sig som en kunstner med noget på hjerte. Hendes to singler, "Gå itu" og "Over broen" (sidstnævnte produceret af Emil Falk) fløj direkte i rotation på P3. Det samme gjorde seneste single ”Gjort Hvad Jeg Kan”, produceret af Morten Mört, der nu også roterer på P4. 

 

Sidstnævnte er, sammen med TikTok-hittet ”Rend Mig i Røven” Dahlins bedst performende single hidtil.

Play video
Play video