TRADITIONSRIG BEERPONG-TURNERING UDSPILLEDE SIG PÅ CHILL & CHAMP

Af Kristian Bonderup Andersen, Foto: Lotte Kjær 

Selvom Nibe Festival hovedsageligt handler om musik, fest og kærlighed, udspillede der sig torsdag eftermiddag sig en vigtig kamp. Kampen om at vinde den årlige beerpongturnering ved Chill & Champ. Solen strålede fra en skyfri himmel, og kun en lille blæst rørte sig, da de otte hold gjorde klar til kamp.

Et af de otte hold er de forhenværende vindere af turneringen anno 2017 nemlig Team Cones. De karakteristiske hatte formet som en hvid og orange kegle forklarer navnet. Udrustet med halskæder af splittere fra drukkede dåser, gjorde Team Cones klar til første rundes kamp mod de evige rivaler fra Team Noobs. Luften sitrede, mens tilskuere fra campen stillede sig rundt om det specialdesignede Nibe Festival-beerpongbord. 

Dramatisk afslutning afgjorde keglernes skæbne

I en tæt og intens kamp, der bølgede frem og tilbage – kun afbrudt af en kort diskussion med den officielle dommer – endte det hele uafgjort, da kampuret havde nået sin bund. Sudden death skulle afgøre det, flere kaldte den moralske finale. 

Efter fire runder med nervøse forbiere fra begge hold, ramte katastrofen Team Cones. Med en sikker og præcis hånd ramte Team Noobs direkte i en af de tre tilbageværende kopper, og kampen var dermed afgjort. Venskabelige håndtryk kunne ikke skjule skuffelsen hos de to keglebærende spillere, der måtte bunde en taberøl, og se resten af turneringen fra sidelinjen. 

Udover beerpong-turnering er det også muligt at dyste i beachvolley, megapool og minifodbold ved Chill & Champ.