TO NYE CAMPINGOMRÅDER

Vi byder varmt velkommen til Nibe Festivals to nye camp-områder: Camp Øst og Camp Vest! Mens corona har raset derudaf, har vi opgraderet festivalens camp-områder, så du kan få lige præcis den festivaloplevelse, du ønsker dig.

”Campen” flyttes, opgraderes og navngives
Du kender måske allerede til campingområdet Camp Vest, da det er den tidligere gratis Telt Camp ved indgangen til Skalskoven og den ikoniske ”Nibe-hæk”. Camp Øst er derimod et helt nyt område, der ligger øst for Skalskoven og under 500 meter til Blå Scene.

Camp Øst
Er du klar til et helt nyt område, hvor der er plads til masser af liv, festglade mennesker og øl-bowling mellem teltene? Og hvor du vågner med naturen, friheden og vennerne som nabo? 

Camp Øst er for dig, der vil have lidt mere gang i den, men stadig mulighed for selv at vælge komforten til og fra. Der er plads til alle – ung eller gammel. Det vigtigste er, at du får en sjov og uforglemmelig oplevelse.

Området forbindes med festivalområdet via en drønhyggelig skovsti fyldt med fuglekvidder, overraskelser og festivalstemning. Skovstien fører dig gennem Skalskoven og direkte op til Blå Scene på under 500 meter.

Og selvfølgelig er det stadig gratis at bo i dét område – medmindre man foretrækker at leve campinglivet på caravanpladserne eller bestiller et opstillet telt.

Camp Vest
Er du til lidt mere luksus, komfort og service? Så er Camp Vest måske mere noget for dig.

Camp Vest kender du måske fra tidligere besøg på Nibe Festival. Campen ligger nemlig placeret nedenfor den berømte Nibe-hæk. Her får du hurtig adgang til Skalskoven, udsigt til Limfjorden og masser af service. Fællesnævneren er luksus, renlighed og højere grad af ro.

Området kommer også til at rumme festivalens øvrige betalingscamps som fx Resortet og Lux Camp, der i samme omfang bliver en smule udvidet og opgraderet. Derudover rummer området flere shop-til-områder og muligheder, som vi glæder os til at fortælle mere om senere. 

Læs mere om Camp Vest.

Campingsalget
De to nye campingområder åbner til sommer, og vi glæder os til at vise jer alle opgraderingerne. Vi har store forventninger til de nye områder, og arbejder på højtryk for at få de sidste ting på plads inden d. 29. juni, hvor Nibe Festival officielt åbner.

Campingsalget starter i løbet af foråret, og vi vil derfor løbende opdatere med info og nyheder om de to nye campingområder.

Har du spørgsmål til de nye campingområder? Så få svar på dem her.