nibe festival Archives - Nibe Festival

Musikprogram

VI ER ALLEREDE I FULD GANG MED AT OPBYGGE ET FANTASTISK OG FULDKOMMEN LEGENDARISK MUSIKPROGRAM TIL NIBE FESTIVAL 2023, OG SOM ALTID FORSØGER VI AT SKABE DEN FEDESTE SYMFONI AF NYT, GAMMELT, UPCOMING OG POPULÆRT MUSIK.
HVIS DU OGSÅ VIL VÆRE MED TIL AT BESTEMME, HVORDAN NÆSTE ÅRS MUSIKPROGRAM SKAL SE UD, SÅ SMID DINE ØNSKER TIL MUSIKPROGRAMMET LIGE HER.
Se musikprogram

Nyheder

Velkommen til Nibe Festival

Så er Nibe Festival igen klar til at give dig fire hyggelige dage med en række af de mest populære kunstnere fra ind- og udland i naturskønne Skalskoven i Nibe. Køb din billet, når billetsalget starter, og kom med til en række fantastiske koncerter på en af de største festivaler i Danmark.

EN STJERNERÆKKE AF DANSKE OG UDENLANDSKE KUNSTNERE

I 2022 blev der spillet over 90 hæsblæsende koncerter i Skalskoven. De blev blandt andet leveret af internationale navne som Black Eyed Peas (US), Tom Jones (UK) og Carly Rae Jepsen (CAN), og nogle af tidens mest populære danske kunstnere som Drew Sycamore, Alex Vargas, Andreas Odbjerg og Rasmus Seebach.

Og som sædvanligt indeholdt programmet også gode, gamle danske navne som Poul Krebs, GNAGS og det gendannede Malurt med Michael Falch i front.

Der var lagt op til fire skønne dage i Skalskoven i Nibe med masser af god musik og festivalstemte mennesker - og det må man sige, det blev!

DEN SÆRLIGE NIBE-STEMNING

De 4.700 frivillige på Nibe Festival sætter hvert år alle kræfter ind for at skabe den fedeste festival - og vi glæder os altid til at modtage alle jer glade gæster, som strømmer til fra hele Danmark - ja, sågar hele verden.

For Nibe Festival har sin helt egen sjæl, der ikke findes magen til på nogen af landets andre festivaler. Det skyldes ikke kun menneskene, men også naturen, der omkranser festivalpladsen. Skoven, udsigten til Limfjorden og det særlige nordjyske lys sætter scenen og skaber en hyggelig og helt-nede-på-jorden følelse, som alle skylder sig selv at opleve.

Det allerbedste er, at overskuddet fra festivalen går til en række almennyttige formål - blandt andet foreninger i hele Nordjylland. Så de penge, du lægger på festivalen, gør ikke kun livet sjovere for dig selv -De støtter op om det foreningsliv, Danmark netop er så kendt for. 

FUN FACTS OM NIBE FESTIVAL

Ikke alle er klar over, at Nibe Festival faktisk strækker sig over et kæmpestort område.

Disse tal er et tankevækkende bevis for, hvor stor Nibe Festival egentlig er. For udover de imponerende 4.700 frivillige bliver der i løbet af festivalens fire dage:

·         Opsat 18,5 kilometer hegn omkring festivalpladsen
·         Udleveret lidt over 300 km toiletpapir
·         Brugt 19 tons isterninger til drinks

Tag med til Nibe Festival 2023 d. 28. juni - 1. juli og vær med til at sprænge de gamle rekorder!
Bestil din billet her!