LUX - Nibe Festival
  • Dato
    30. juni - 3. juli 2021
  • Sted
    LUX Camp

LUX

Lux bliver i 2021 flyttet til det nye campingområde Camp Vest ved foden af Skalskoven og nedenunder den ikoniske “Nibe-hæk”. Her er du tæt på Skalskoven og koncerterne. Om morgenen vågner du med udsigt til Limfjorden i vores mest luksuriøse campingområde – Camp Vest.

På Lux er servicen i højsædet, idet der ydes service til alle pladser det meste af døgnet. Morgenmad er også med i prisen, så man starter aldrig dagen på tom mave.

Ordet hygge er et ord, der kun kan bruges for lidt om dette område og på Lux er der derfor også aktiviteter kun forbeholdt campens gæster. Sidst men ikke mindst er der nattero, så man som gæst kan lade op og være frisk til næste dag.

På Lux får du:

  • Køb jeres festivalplads online på forhånd – og mød op, når det passer jer
  • Gratis strøm! Medbring forlængerledning, og så har I strøm til jeres plads
  • Egne toiletter og gratis bad
  • Nattesøvn – ingen fester og unødig støj mellem kl. 02.00 og 08.00.
  • Højt serviceniveau – medhjælperne på Lux yder service det meste af døgnet
  • Camp-aktiviteter kun for Lux campisterne – fx tema-grillfest og diverse konkurrencer.

Igen i år giver vi vores trofaste campister en ekstra service ved, at de kan købe deres plads fra sidste år i presale. Derfor vil mange af pladserne allerede være røde, når salget går i gang.

Priser og mål på pladser:

  • Teltplads 1-42: 1.000 kr. ekskl. gebyr. Pladsstørrelse 5×6 m (inkl. op til 4 personer) Boenhed: Èt telt på max 16m2, op til 6 m på bredeste led
  • Teltplads 43-56: 1.000 kr. ekskl. gebyr. Pladsstørrelse 6×7.5 m (inkl. op til 4 personer) Boenhed: Èt telt på max 16m2, op til 7,5 m på bredeste led
  • Caravanplads 57-294: 1.400 kr. ekskl. gebyr. Pladsstørrelse 7,5 x 8 m (inkl. op til 4 personer). Boenhed: Én campingvogn, camplet eller tilsvarende. Det er tilladt at opstille fortelt efter festivalens anvisninger på pladsen.

Skal yderligere personer bo på pladsen, betales 250 kr. pr. person for adgang til Lux.

Køb af billetter:

Pladserne vælges, købes og betales med det samme. Efterfølgende skal du selv printe Lux-billetterne.

Åbningstider:

Lux åbner tirsdag kl. 18.00 og lukker igen søndag kl. 12.00, hvor alle skal have forladt området.

Gas:

Såfremt man ikke har en F-gas attest, som er under et år gammel, er installation af gas IKKE lovlig på festivalen, og gasflasken skal i så fald blive hjemme. Attesten vil blive påkrævet forevist ved indtjekning til Lux.

Øvrige regler:

  • Brug af åben ild (inkl. myggelys, stearinlys o.l.) er strengt forbudt
  • Du må ikke medbringe drikkevarer. Det er dog tilladt at medbringe vand/sodavand i ubrudte flasker (ikke dåser) og udelukkende til eget behov
  • Nibe Festival forbeholder sig ret til at kontrollere bagage, campingvogne, biler mm.

Der henvises i øvrigt til campingretningslinjerne, som kan læses her.

Lux bliver i 2021 en del af det nye campingområde Camp Vest og vi vil løbende opdatere siden med nyheder.