Ny scene: Se alle artisterne her - Nibe Festival 2023
Grøn Scene på Nibe Festival

Ny scene: Se alle artisterne her

En af de helt store nyheder på sommerens Nibe Festival er tilføjelsen af en ny, femte scene! Scenen er navngivet Grøn Scene, og nu løfter vi sløret for 18 flabede og fantastiske koncerter på den nye scene i dagene tirsdag d. 28. juni – lørdag d. 2. juli.

”Camp Øst bliver, som lovet, en hot kartoffel. Ikke alene kommer de her mange koncerter til at skabe en fantastisk stemning fra formiddag og til ud på aftenen. Området bliver generelt én stor opgradering, som løfter campinglivet ind i en ny tid for festivalgæsterne – uanset om du er helt ung festivaldebutant eller måske gerne vil have gang i den under ordnede forhold” – udtaler Peter Møller Madsen fra Nibe Festival.

Fuldt line-up på Grøn Scene:

Carl Knast, Malte Ebert Teaser, Specktors Teaser, Marcus.wav, Blæst Teaser, Gobs, FABRÄK DJ Set, Pind DJ Set, Jesu Brødre, Statisk Teaser, LittGloss, Bathsheba, Pattesutter, Fuld Effekt, Emil Kruse DJ Set, TOKO, Josie Amadonna DJ Set og Randers Cowboys.

SPECKTORS TEASER

Specktors giver koncert på Nibe Festivals nye scene torsdag d. 30 juni! 

Specktors har for længst vundet vores Nibe-hjerter med deres evne til at lave fængende technobeats og skrål-med-tekster. Derfor har vi også svært ved at få armene ned, når vi nu kan afsløre, at Specktors giver koncert på Nibe til sommer.  

Når Specktors giver koncert på Grøn Scene, sætter de energiske drenge bilen i allerhøjeste gear, og sammen sætter vi direkte kurs mod måske den fedeste fest i to år. 

MALTE EBERT TEASER

I Nibe kan vi ikke få nok af Malte Ebert, og derfor har vi sørget for, at han holder forfest på Grøn Scene torsdag d. 30. juni kl. 13, inden festen fortsætter på Blå Scene kl. 15. 

Som til alle andre forfester kan du forvente højt humør og en gennemgribende festlig stemning. Her spiller den talentfulde sanger en række håndplukkede sange, og så fortsætter festen ellers på Blå Scene.   

Glæd dig til endnu mere fest, charme og lækkert hår, når Malte sparker torsdagsfesten i gang på Grøn Scene. 

CARL KNAST

Det kommer til at stikke helt af, når Carl Knast vælter Grøn Scene tirsdag d. 28. juni kl. 23! 

Carl Knast har længe floreret i hiphopundergrunden med sine skæve beats og grineren punchlines. Den habile tekstmager sørger altid for, at det ikke er kedeligt – og hitkartoteket spænder bredt fra slæbende og dystre tracks til balkanvibes og forfriskende selvfederi. 

Andreas Odbjerg, Benjamin Hav, Artigeardit, og Orgi-E er kun et udpluk af de navne, som Carl Knast allerede har skabt succesfulde tracks i samarbejde med. Lige nu læner Carl Knast sig op ad et gennembrud på de helt store scener, og man kan kun konstatere, at det er fuldt berettiget.  

Vi ses på Nibe Festival til en sindssyg koncert med Carl Knast! 

EMIL KRUSE DJ SET

Emil Kruse optræder på Grøn Scene fredag d. 1. juli, og I er alle sammen inviteret til hiphop-koncert af bedste skuffe! 

Emil Kruse har udviklet sin helt egen stil, der har positioneret ham stærkt på den danske hiphop-scene. Den unikke rapper udgav i vinteren 2020 debutalbummet ”December”, og til sommer får han endelig lov til at præsentere sin karakteriske lyd, der har udviklet sig i retningen af at være mere poppet og house-inspireret, for publikummet på Nibe Festival. 

Det brede gennembrud blev for alvor cementeret, da Kruses populære single ”Air Tonight”, der er lavet i samarbejdet med Benjamin Hav, ramte X-Factor. Med andre ord – det kan kun blive en fest, når Emil Kruse rammer Grøn Scene under Nibe 2022. 

PATTESUTTER

Der bliver fart over feltet, når Pattesutter giver koncert på Grøn Scene lørdag d. 2. juli til Nibe Festival 2022. 

Pattesutter skyllede ind over Danmark som en provokerende tsunami, da han fik sit store gennembrud i 2018 med singlen ”Technopik”. Siden begyndelsen har Pattesutter produceret sin egen musik, og et af kendetegnene ved musikken er de kontroversielle tekster og den kompromisløse stil.  

Glæd dig til at opleve ”næ”, ”Hun Rider På Den” og ”Det Ka’ Du Ik’” og mange flere flabede hits, når Pattesutter indtager Grøn Scene lørdag d. 2. juli. 

MARCUS.WAV

Gå ikke glip af fantastiske Marcus.wav, når han giver koncert på Grøn Scene onsdag d. 29. juni. 

Marcus.wav har mestret evnen til at kombinere følelses- kærligheds- og natteliv i et tempofyldt og catchy musikunivers. Den 24-årige sanger eksperimenterer på tværs af genrer som pop, house, garage og hiphop, hvilket ofte resulterer i en trang til at reflektere over livet og samtidig danse. 

Projektet Marcus.wav så dagens lys i 2019 med tre selvudgivne sange, og siden er det ellers gået stærkt med priser og nomineringer til alverdens awards. Glæd dig til en masse ny musik fra Marcus.wav i 2022, og glæd dig til at opleve ham på dette års Nibe Festival! 

FABRÄK DJ SET

Udover koncerten i Reservatet lørdag d. 2. juli kl. 00, optræder FABRÄK også på Grøn Scene tidligere samme dag! 

Blusset bliver skruet helt op på kogepunktet, når FABRÄK kommer til at levere ikke bare én, men hele TO koncerter lørdag under Nibe 2022. Koncerten på Grøn Scene bliver på alle tænkelige måder en kæmpe party-starter, og beboerne på Camp Øst kan nok godt sløjfe middagsluren den dag. 

STATISK TEASER

Statisk sætter strøm til Grøn Scene på Camp Øst! 

Vi har måtte undvære vores elskede festival i to år, og derfor har vi sat alle kræfter ind for at forkæle vores festivalgæster lidt ekstra i år. Derfor kan gæsterne på Nibe 2022 nu se frem til intet mindre end TO koncerter med populære Statisk. 

Ekstra-koncerten finder sted i epicentret af festen – nemlig på den nye Grøn Scene på Camp Øst. Oplev teaser-koncerten fredag d. 1. juli, hvor Statisk præsenterer et lille udpluk af deres sange, og efterfølgende fortsætter festen på oppe i skoven. 

PIND DJ SET

Pind, Pind og mere Pind! Vi kunne ikke nøjes med kun én koncert med Pind, og derfor giver han også en mini-koncert på Grøn Scene lørdag d. 2. juli. 

Vi kunne i sidste uge løfte sløret for, at Pind giver koncert lørdag d. 2. juli kl. 12:00 i Reservatet. Og ikke nok med det løfter vi nu også sløret for, at Camp Øst bliver forkælet med en særskilt koncert med den populære kunstner.  

Festivalgæsterne på Nibe 2022 kan se frem til intet mindre end en vanvittig lørdag i selskab med Pind. 

LITTGLOSS

DJ- og producerduoen LittGloss giver koncert på Grøn Scene onsdag d. 29. juni, hvor de fyrer op under festen! 

Den multi-platinum-sælgende duo LittGloss er ukronede verdensmestre i pumpende bas og energiske set, så publikum kan godt forberede sig på en højspændt koncert! 

LittGloss består af Kristoffer Fuglsang og Mathias Holsaae, der har produceret og skrevet for blandt andre Black Eyed Peas, Icona Pop, Martin Jensen og Cheat Codes. De har sikret sig en håndfuld #1 hits i Danmark, og i løbet af duoens første aktive år alene, blev de streamet mere end 12 mio. gange. 

JESU BRØDRE

Glæd dig til at fyre den af med Jesu Brødre på den nye Grøn Scene på Camp Øst! 

Siden 2015 har Jesu Brødre leveret provokerende hits, ucensureret humor og kluborienterede produktioner, som har sikret en massiv popularitet blandt Danmarks unge.  

I løbet af årene har Jesu Brødre samarbejdet med flere musikere og kendte personligheder – heriblandt kan Anders Hemmingsen, Vild Smith, ADHD, Albert Dyrlund og Sidney Lee nævnes. Ud af samarbejderne er blandt andet kommet sangene ”KranAlarm”, ”Vafler”, ”Happy Hour” og ”Roskilde Sangen”, som tilsammen er blevet streamet tæt på 20 mio. gange på Spotify.   

Med næsten 100.000 subcribers og over 1.000.000 månedlige visninger på Jesu Brødres YouTube-kanal har drengene claimet sin plads på den danske musikscene, og det kommer til at stikke fuldstændigt af, når de optræder på Grøn Scene tirsdag d. 28.  

GOBS

Der bliver uden tvivl fest og dans på Camp Øst, når Gobs giver koncert på Grøn Scene onsdag d. 29. juni.   

Den 22-årige sanger har med fuld berettigelse fundet sin plads i det danske pop- og urban-landskab, og hans karakteriske lyd skiller sig markant ud fra mængden. Det er derfor heller ikke overraskende, at Gobs’ debut-EP ”Monolog” er blevet streamet over 8 mio. gange på Spotify. 

Siden ”Monolog” udkom, har Gobs arbejdet succesfuldt sammen med blandt andre Branco og Jimilian, hvor de sangene ”Bodyguard” og ”Du & Jeg” blev skabt. Begge sange landede solidt på de danske streamingplaylister, hvilket blot har givet den talentfulde sange endnu højere ambitioner for musikkarrieren.  

BLÆST TEASER

Vejrudsigten melder om dobbelt op på Blæst til Nibe 2022. Det er allerede blevet meldt ud, at populære Blæst giver midnatskoncert i Reservatet torsdag d. 20. juni, men nu kan vi afsløre, at rammer blæsevejret også Grøn Scene på Camp Øst samme dag. 

Som optakt til koncerten i Reservatet giver Blæst nemlig koncert på Grøn Scene, hvor hele Camp Øst bliver blæst omkuld. Grøn Scene er en ægte festscene, og derfor bliver det intet mindre end spektakulært, når Blæst giver den op for camp-publikummet. 

BATHSHEBA

Er I klar til silkebløde toner og bouncy beats? Det er nemlig lige præcis, hvad man kan forvente, når Bathsheba optræder på Grøn Scene fredag d. 1. juli. 

Bathsheba har skrevet sange, siden hun var 11 år gammel, og det er tydeligt for enhver, hvordan hun har direkte kurs mod stjernerne med sin evne til at balancere hårdtslående og hårfin lyrik i sine dark pop-produktioner. 

Selvom den spirende sangerinde og sangskriver kun er i starten af 20’erne, har hun allerede oplevet stor succes på den danske musikscene. Hun har blandt andet leveret tre udsolgte koncerter på VEGA sammen med Benal, og i 2020 var hun nomineret til ”Årets Nye Danske Artist” til The Voice Awards. 

FULD EFFEKT

Den københavnske hiphopgruppe Fuld Effekt kommer og giver den gas på Grøn Scene onsdag d. 29. juni. 

Gruppen opstod i 2015, hvor de også udgav den første EP ”Indfanger Funk”, og kort tid efter fulgte deres anden EP ”Hommes Fatales”. Fuld Effekt består af rapperne Zacdaddy, Beefsurpreme, Spytclaus og produceren DJ Speakr, som har skabt deres helt egen lyd, hvor dansk rap og festlig pop smelter sammen.  

Glæd dig til at danse med til bangerne ”Fransk Pige”, ”Rave Med De Hårde Drenge” og ”London, Paris eller Prag”, når Fuld Effekt giver koncert på Grøn Scene til Festival Nibe 2022. 

TOKO

TOKO har allerede lagt landets klubber ned, og nu er turen kommet til Nibe Festival. Tag med, når TOKO giver koncert på Grøn Scene lørdag d. 2. juli. 

Singlerne ”Kender Mit Navn”, ”Friendzone” og ”Vinder” har i de seneste år braget ud igennem klub-højtalerne rundt omkring i hele landet, hvor den unge sanger har spillet flere end 100 koncerter. 

TOKO bevæger sig i et balanceret samspil mellem pop og urban, hvilket giver ham en ekstraordinær kant, og derfor rammer hans musik bredt i befolkningen.  

Vi glæder os til at opleve den unge, flabede og charmerende TOKO på Nibe 2022! 

JOSIE AMADONNA DJ SET

Nibe bliver ramt af en solid omgang kvindelig rap, når Josie Amadonna træder ind på Grøn Scene torsdag d. 30. juni.

Josie Amadonna er det nyeste kvindelige stjerneskud inden for dansk hiphop. Hun har lagt karrieren ud med et enormt højt tempo, så det er med at holde skarpt øje med den 23-årige artist. Hendes evne til at levere flabede punchlines og navigere i konstant skiftende flowskemaer er nemlig sjældent set så perfektioneret.

Med en række succesfulde singler og massiv afspilning i landets radiostationer er hun topgearet til at indtage Grøn Scene og give camp-publikummet en koncertoplevelse af kaliber!

RANDERS COWBOYS

Der bliver fyret op under festen på Camp Øst, når Randers Cowboys giver koncert på Grøn Scene fredag d. 1. juli. 

Randers Cowboys brød frem på den danske EDM-scene tilbage i 2015, og lige siden har de turneret Danmark tyndt med blandt andet ”DRUK” og ”Happy Hour”. Og da Randers Cowboys udgav singlen ”Shuffler Hele Natten” gik den viralt og lå #1 på Spotify i mere end fem uger.  

De musikalske kollektiv er ikke bare et act – de er festen, og derfor bliver det ren EDM-eufori, når Randers Cowboys tænder op under fredagspublikummet på Nibe 2022. 


Musikprogram 2022

Følg med på vores kanaler, hvor vi hele marts offentliggør navne til musikprogrammet 2022. Se det foreløbige musikprogram her.