Nu går det snart løs – har du husket alt?
Tirsdag kl. 18.00 åbner dørene til campingområderne på Nibe Festival 2023 – men inden da kan du lige sikre, at du har helt styr på pakkelisten og de vigtigste informationer.
UNDGÅ KØ TIL ARMBÅND I dag fra kl. 12 til 19 kan du få påsat dit armbånd på Salling Rooftop i Aalborg. På den måde er du sikker på at undgå lange køer og et skridt foran, når du ankommer på festivalen. Læs mere om armbåndspåsætningen på Salling Rooftop her. |
VIS DIN BILLET PÅ MOBILEN Hvis ellers din skærm er nogenlunde intakt og læsbar, så kan du sagtens fremvise din billet på din mobil. Du behøver derfor ikke printe din billet, inden du drager afsted på fire dages festival. |
HVAD MÅ JEG MEDBRINGE? Du må gerne medbringe vand/sodavand i ubrudte flasker/dåser, og du må også gerne medbringe mad i campingområderne, så længe det er til eget forbrug. Du må derimod ikke have pavilloner, fortelte og alkohol med ind. Læs mere i vores Camping FAQ her. |
HVOR SKAL JEG SPISE? OG HVORDAN KOMMER JEG TIL CAMP ØST? Download vores spritnye app Nibe Festival 2023 og find rundt på hele festivalpladsen og campen. Hent den både i App Store og Google Play. |
HVILKEN INDGANG SKAL JEG BRUGE? Skal du sove på et af campområderne, er det en rigtig god idé at orientere dig om, hvilken indgang du skal bruge ved ankomst og afgang. Tjek din indgang her. |
KAN JEG OPLADE MIN MOBIL? Ja, det kan du godt. Vi har placeret ladestationer flere steder rundt omkring på festivalen, så du altid er klar til at knipse priceless festival-videoer af vennerne. |
HVOR OG HVORNÅR SPILLER MIN YNDLINGSKUNSTNER? Tag et kig på musikprogrammet lige her eller se det på appen. Her kan du også lave din personlige spilleplan ved at udvælge alle dine favoritter. Psst… Du kan endda slå notifikationer til, så du ikke går glip af nogle koncerter. |
HVOR KAN JEG PARKERE MIN BIL? Der er gratis parkering i områderne omkring festivalen. Se kortet over parkeringsmuligheder nedenfor.Der er desuden lavet langtidsparkering ved Camp Øst. Langtidsparkeringen findes på Aalborgvej overfor Skalhuse. |

HVORDAN KOMMER JEG FREM OG TILBAGE MED BUSSEN? Du kan finde alle busafgange til og fra Nibe Festival på www.rejseplanen.dk. Bussen stopper tæt på festivalen ved stoppestederne Anlægsvej, Gl. Stadionvej og Skalhuse. Du kan købe NT’s særlige dagsbillet til 75 kr. i NT’s billetapp eller på www.ntbillet.dk. |