Se de vanvittige nattekoncerter på Nibe Festival 2022 - Nibe Festival
musik i nordjylland

Se de vanvittige nattekoncerter på Nibe Festival 2022

Det var ikke løgn, da vi lovede, at musikprogrammet til Nibe Festival 2022 kommer til at få fuld gas. Vi har derfor glædet os til at afsløre de fire vanvittige nattekoncerter, der kommer til at fuldende festivaldagenes musikprogram og sparke nattefesterne i gang.

Nattekoncerterne spilles af Cheff Records, Tessa, Martin Jensen og Faustix x Ude Af Kontrol, og med dem bag roret sætter vi direkte kurs mod ustyrlige fester til langt ud på natten.


Cheff Records spiller på Nibe Festival

CHEFF RECORDS

Cheff Records karakteristiske lyd, bekymringsfrie fremtoning og opgør med fortidens genredefinitioner har lagt en hel generation ned, og nu kan de fejre tiårs jubilæum!

Glæd dig til at opleve vanvittige Cheff Records, når de sparker nattefesten i gang med hits som “Sender mig til månen” og “Senere” på festivalens åbningsdag.


Tessa spiler på Nibe Festival

TESSA

I 2019 blæste Tessa hele den danske musikbranche bagover med sine freestyle-videoer på Instagram.

Siden er hendes musikalske karriere eksploderet, og det danske publikum kan ikke få nok af hendes flabede punch-lines og no bull shit-attitude.

Med sange som “Ben”, “Blæstegnen” og “Okay” kommer Tessa til at sende publikum direkte afsted mod fester til den lyse morgen.


MARTIN JENSEN

En af Danmarks største internationale stjerner er ubetinget Martin Jensen. Hans mega-hit “Solo Dance” er blevet afspillet 650 millioner gange på Spotify, og millioner af fans verden rundt så med, da han i det tidlige forår gav en spektakulær koncert på toppen af AKKC i Aalborg.

Vi skruer max op for feststemningen, når Martin Jensen giver den op på Stor Scene torsdag d. 30. juni, og publikum kan godt glæde til en vild dansefest og et sindssygt sceneshow.


FAUSTIX x UDE AF KONTROL

Det her bliver vildt – og ganske enestående! På Nibe Festival 2022 går Ude Af Kontrol og Faustix sammen om at skabe en helt unik nattefest på Stor Scene.

Faustix x Ude Af Kontrol går på scenen lørdag nat kl. 1:30, og koncerten bliver dermed den sidste koncert på festivalens musikprogram. Glæd jer til en afslutningsfest af dimensioner!