Torsdag - TBA - Stor Scene

Ukendt Kunstner

I 2012 debuterede Ukendt Kunstner og blev siden et af de mest betydningsfulde acts i dansk musik. Fjernt fra idealernes velkendte attitude og stil, gav Ukendt Kunstner hiphoppen fornyet karakter med et befriende poetisk og følsomt, men altid direkte og grænsesøgende udtryk. Anmelderroste, prisvindende og storhittende på dobbelt-EP-debuten og tre albums med sange som ’Overleve’, ’Gennem Byen’, ’Stein Bagger’ og ’Neonlys’.

På toppen af deres karriere gik Hans Philip og Jens Ole McCoy hver til sit. 

De udforskede musikken på egen hånd med stor succes.

MEN! I dag er Ukendt Kunstner tilbage… de har i den forbindelse udgivet et helt nyt album ’Dansktop’ som er det første album fra Ukendt Kunstner i 7 år – det skal manifesteres på Nibe Festival 2024. Vi glæder os!