Østen
Siden Østen indledte 2024 med sin første single, ’Regn’, har den aarhusianske sanger og sangskriver haft travlt. Singlen blev udnævnt til P3’s ”ugens uundgåelige,” fik positiv opmærksomhed fra flere toneangivende medier og har i skrivende stund mere end 3 millioner afspilninger på Spotify.
Østen fulgte op med yderligere to singler, inden han den 25. oktober udgav sit debutalbum, ’Daylight’. Albummet udforsker temaer som rodløshed, depression og frygten for at miste og danner en personlig fortælling om Østens liv, fortalt gennem unikke tekster og stærke produktioner.
”Der er noget stort i vente for Østen. Og for alle os andre. Det stod klart ved midnatstid fredag på Spot Festival, hvor han præsenterede sangene fra sit debutalbum, der lander senere i år. Sange som allerede ved første møde stod så stærkt, at man tog dem med sig hjem gennem natten”. – Soundvenue