Torsdag - 01:30 - Stor Scene

Martin Jensen

Martin Jensen er et af de største DJ-navne i verden og en af de få danske DJ’s, der har formået at gøre drømmen til virkelighed og blive en international succes.

Den 32-årige DJ og producer fra Silkeborg vidste i en tidlig alder, at musikken skulle være hans levevej. I 2015 udgav han sin første single “Si”, som er bygget over den verdensberømte fodboldspiller Cristiano Ronaldos ikoniske jubelscene. Singlen var starten på Martin Jensens rejse mod stjernehimlen, og med opfølgeren “Night After Night” var han godt på vej. Med singlen “All I Wanna Do” cementerede han sin position som en af nordens førende hitmagere, særligt da singlen opnåede platin certificering i alle de skandinaviske lande. 

Med et nyligt annonceret show på Tomorrowland i Belgien og flere internationale shows på vej til at blive offentliggjort samt store udgivelser med nye stjerne-collabs i release-planen, ligner 2024 endnu et stort år for den danske DJ-superstjerne.

OBS: Martin Jensen hører til musikprogrammet torsdag d. 4. juli, men reelt set spiller han fredag, da koncerten starter torsdag efter midnat, nemlig kl. 01.30. Du kan derfor opleve Martin Jensen med en Torsdagsbillet eller partoutbillet.