Fredag - 00:00 - Reservatet

Kundo

Hvem har stedet? Kundo har det!

’Hvem Har Stedet’ launches med en innovativ musikvideo, der med sin konstante bevægelse mod højre, placerer Kundo midt i skiftende scenarier, mens han søger det perfekte spot i byen til at feste med vennerne. Samtidig samler den op på sangens tematik og konsekvenserne bag en flygtig livsstil, men også i sidste ende en større selvindsigt.

Kundos evne til at formidle ord afspejler et output, som er funderet i en velovervejet og eftertænksom ung lyriker. Gennembruddet til den Vejlensiske rapper kom med ´7100´, ’North Face’ featuring Lamin og den 5-stjernede debut-EP, ’Bar’ En Drøm’. Hans alsidighed har ført hans tilbagelænede flow ind på features med Kind Mod Kind, samarbejde med super-produceren, Anton Westerlin, på ’Bellingham Freestyle’ og to af sensommeren 2024’s helt store hits, ’Noget Si’r Mig’ med Thor Farlov samt førnævnte ’Signaler’ med MAS, der begge er gået Guld.