Kesi
Rapperen er ofte at finde på diverse danske festivaler, og i år er ingen undtagelse. Sommeren kickstarter med Kesi’s hidtil største koncert i eget navn nogensinde, nemlig Royal Arena d. 3. maj.
Han er aktuel med albummet Fomo 88.8 FM, som strøg direkte i toppen af hitlisterne. Som albummets titel indikerer, tapper vi ind på frekvensen 88.8 FM, og med podcastvært Sara Sadiq Frost som radiovært, bliver vi taget i hånden på en guidet tur gennem albummets 14 tracks. Modsat den traditionelle radiokanal er alle disse tracks udelukkende med Kesi som hovednavn. Dog er rapperen ikke alene, men har som altid et stort hold af features med sig.
Vi glæder os til at byde ham velkommen i Skalskoven.