Katinka Band
Der er sket en del, siden Katinka i 2015 hjemtog sejren i DR’s talentkonkurrence KarriereKanonen med sine simple og iørefaldende ukulele-popsange.
Otte år senere fremstår hun ikke alene som en af dansksproget poprocks mest originale stemmer – både som sanger, sangskriver og tekstforfatter. Der er også tilføjet et ’band’ til kunstnernavnet, der understreger, at Katinka Band er en musikalsk enhed med et nuanceret musikalsk udtryk, der mestrer både brusende guitarrock, underspillet elektronisk pop, lystige viser og gribende ballader.