Torsdag - 12:15 - Den Lille Fede

KALA LUNA

Bag kunstnernavnet KALA LUNA, gemmer sig 24-årige nordjyske Katrine Lundsteen Lauritzen, der sammen med sit band spiller indiepop musik, med gennemborende tekster, der tager fat på sårbare emner som bl.a. sorg, kærlighed og frygt, og giver lytteren noget at tænke over. 

Den skrøbelige lyrik er pakket ind i en dyne af spacy temaer og storslåede omkvæd, og tager dig med ind i et drømmende univers af fine, poppede melodier, hvor kreativiteten får lov at løbe frit.
På trods af at KALA LUNA er et helt nyt navn på den danske musikscene, er der ingen tvivl om at musikken, der er skabt ud fra nogle af livets skæve og sårbare øjeblikke, kommer indefra og har et vigtigt budskab med sig.