JOSVA
JOSVA er for alvor i gang med at cementere sin plads som en af Danmarks mest spændende musikere. Med en lyd der spænder bredt over genrer og på samme tid evner at kombinere ærlige tekster og fængende melodier, er det århusianske multitalent klar med nyt musik til det nye år.
Hans seneste single Lonely ft. Artigeardit skabte bølger i det danske musiklandskab, og sangen blev udvalgt som P3’s Uundgåelige og gik ind som nummer 1 på Spotifys Top 50 i Danmark.
I år løfter JOSVA niveauet yderligere med sit kommende album “Til Hyggen og Til Livet”. Albummet lover at udforske livets store og små øjeblikke – fra de mest sårbare til de mest festlige. Med singlerne I Made It og Lonely som en stærk forsmag, kan fans forvente en samling sange, der både rører og inspirerer.