Josie Amadonna DJ Set - Nibe Festival
Torsdag - 17:00 - Grøn Scene

Josie Amadonna DJ Set

Nibe bliver ramt af en solid omgang kvindelig rap, når Josie Amadonna træder ind på Grøn Scene torsdag d. 30. juni.

Josie Amadonna er det nyeste kvindelige stjerneskud inden for dansk hiphop. Hun har lagt karrieren ud med et enormt højt tempo, så det er med at holde skarpt øje med den 23-årige artist. Hendes evne til at levere flabede punchlines og navigere i konstant skiftende flowskemaer er nemlig sjældent set så perfektioneret.

Med en række succesfulde singler og massiv afspilning i landets radiostationer er hun topgearet til at indtage Grøn Scene og give camp-publikummet en koncertoplevelse af kaliber!