Jonah Blacksmith - Nibe Festival
Lørdag - 13:30 - Stor Scene

Jonah Blacksmith

Jonah Blacksmith tog publikum med vestjysk storm i 2018, da de trådte ind på scenen i Skalskoven og udfoldede deres euforiske og hjertevarme sange. 

I 2022 gentager vi succesen, og de syv gæve gutter fra Thy er endnu en gang klar på at imponere Nibe-publikummet med sange fra deres tidlige og seneste album, der har fået massiv airplay på landets radiostationer. 

Med rødder i Thy har Jonah Blacksmith en jordnærhed og varme, og helt ubesværet formår bandet at flette de personlige tekster sammen med danse-fremkaldende rytmer. 

Hvis du heller ikke kan vente til d. 29. juni – 2. juli, så kan du allerede nu begynde at varme på til Jonah Blacksmiths koncert ved at lytte til sangene ”Monster” og ”House On Fire”.