ISSE
ISSE’s karriere har været bygget op fra bunden med intime stue- og havekoncerter, hvilket har skabt en stærk og loyal fanbase.
I dag har hun også stor erfaring fra spillesteder og festivaler rundt i landet, fra Musikhuset Aarhus og Pavillonen i Grenaa til Vig Festival og Musikhuzet Bornholm. Publikum oplever ISSE som mere end en sangerinde – hun er en historiefortæller, der når sit publikum direkte og ærligt. Bornholm.nu beskrev hendes optræden med ordene:
”ISSEs præstation i Raschs Pakhuz er et vidnesbyrd om hendes voksende stjerne i musikverdenen… en sand fortæller, hvis musik resonerer langt ud over scenekanten.”