Gobs - Nibe Festival
Onsdag - 18:00 - Grøn Scene

Gobs

Der bliver uden tvivl fest og dans på Camp Øst, når Gobs giver koncert på Grøn Scene onsdag d. 29. juni.  

Den 22-årige sanger har med fuld berettigelse fundet sin plads i det danske pop- og urban-landskab, og hans karakteriske lyd skiller sig markant ud fra mængden. Det er derfor heller ikke overraskende, at Gobs’ debut-EP ”Monolog” er blevet streamet over 8 mio. gange på Spotify.

Siden ”Monolog” udkom, har Gobs arbejdet succesfuldt sammen med blandt andre Branco og Jimilian, hvor de sangene ”Bodyguard” og ”Du & Jeg” blev skabt. Begge sange landede solidt på de danske streamingplaylister, hvilket blot har givet den talentfulde sange endnu højere ambitioner for musikkarrieren.