Familien
Familien blev samlet i 2020 som Benjamin Hav’s backingband. Siden har bandet spillet landet tyndt med Hav, og skabt et renomme som et af landets mest velspillende og underholdende orkestre på den danske livescene. Familien har i samarbejde med Benjamin Hav udviklet et legende, sprudlende, kreativt og sansebombarderende live-show med håndholdt, velspillet og tungt swingende musik, tilsat vidunderlige dansetrin, skarpe blæsere og en stor portion befriende humor.
Et band der giver dig lyst til at bevæge dig og trække det helt store smil frem. Vi glæder os til at invitere dem ind i Skalskoven til sommer!