Fredag - 00:00 - Blå Scene

Blæst

Blæst har på mange måder taget Danmark med storm med hits som ’Lad Mig Gå’, ’Sover Du Nu’, P3s Uundgåelige ’Ego’, kæmpehittet ’Juice’, som også modtog P3 Guld Lytterhittet, ’All In’ feat. Lamin og senest ’Videre’ som hele efteråret 2023 har været en af de mest spillede sange på dansk radio.

Sommeren 2023 spillede Blæst på mange af landets største scener og festivaler. De fik æren af at åbne den ikoniske hovedscene, Orange Scene, hvor publikum kunne bade sig i sommersol, feste og synge med på deres store danske popsange, der er kendetegnet ved deres stramme, funky rytmer og Fernanda Rosas karismatiske vokal på de opløftende melodier. 

Vi glæder os til de holder folkefest i Skalskoven til sommer!