Akademiet - Nibe Festival 2023
Lørdag - 18:00 - Blå Scene

Akademiet

Som en anden samling professorer og elever ud i musikalitet og performance, drager AKADEMIET i sommeren 2023 på tour. På holdet ses prominente artister som eksempelvis Knud Møller, Alex Nyborg Madsen, Ester Brohus, Ivan Pedersen, Rikke Thomsen, Nikolaj Christensen & Rie Rasmussen, som bakkes solidt op af et velspillende band. 

Det ligger ligesom i bandnavnet “AKADEMIET”, at der skal undervises lidt. Ikke på den gammeldags måde med kæft, trit og retning, men mere på den kærlige og omfavnende måde. 

Der undervises i fagene musikhistorie, musikudførelse og omvendt smagsdommeri. Fælles for alle Akademiets medlemmer er, at de har en mere eller mindre åbenlys forkærlighed for americana, roots og country.