LYDEN AF NIBE: Torsdagens program - Nibe Festival

LYDEN AF NIBE: Torsdagens program

Torsdag lyder startskuddet til LYDEN AF NIBE, og sikke et brag der venter os. Hele dagen skal navne som Phlake, Clara, Magtens Korridorer, Jung og TV-2 spille lækker musik, imens vi nyder de intime Nibe-rammer på plænen lige ved Limfjorden.

Programmet for torsdagen d. 1. juli på LYDEN AF NIBE ser således ud:

Kl. 14.00: Phlake (AKUSTISK)
Kl. 15.45: Clara
Kl. 17.30: Magtens Korridorer
Kl. 19.30: Jung
Kl. 21.30: TV-2

Bliv klogere på alle torsdagens kunstnere herunder eller få programoverblikket for alle fire dage på LYDEN AF NIBE her.

Phlake (AKUSTISK)

Phlake er tilbage, hvor de startede i intime rammer tæt på publikum.

Til koncerten til LYD AF NIBE får vi de mange hits som “Angel Zoo”, “Slip Away”, “Chunks” og “Pregnant” i ny forklædning. Totalt “stripped” altså på den fede måde. En helt unik dou-udgave, som giver de store numre nyt liv. Det klæder i den graf Phlake selvom vi alle big-time-elsker den store udgave med den storladne og smukke helhed og lyd.

CLARA

Clara har for længst vist, at hun har masser af national berettigelse. Hun har sat sig på første stolerække som en af landets nye store sangerinder.

Med baskere som ”Legend”, ”Crazy”, ”Nobody´s Lover”, “What They Say” – og hvad der ellers venter fremover, så har Clara uden tvivl også internationalt potentiale.

Velkommen til cool Clara fest torsdag eftermiddag på LYDEN AF NIBE.

MAGTENS KORRIDORER

Vi mener det, når vi siger, at LYDEN AF NIBE skal bære masser af festival ånd og DNA. Derfor kan Magtens Korridorer selvfølgelig også opleves i teltet på vores smukke grønne plads torsdag d. 1. juli.

LYDEN AF NIBE er nemlig i den grad også lyden af Magtens Korridorer, og Magtens Korridorer er ”Hestevise”, ”Lorteparforhold”, ”Nordhavn Station”, ”Milan Allé” – og sådan kan vi blive ved. Kort sagt et band og et eldorado af rockklassikere, som altid har klædt vores festival, og som også vil klæde LYDEN AF NIBE.

JUNG

ØJ mand og kvinde – det her bliver stort. I fremtiden i almindelighed, og torsdag d. 1. juli i særdeleshed. Jung har ramt den danske scene med en fart og en power, som får en velsmurt Ferrari til at fremstå som en halvslidt cykel uden hjælp fra el og på flade ringe. Jung rammer nu for første gang Nibe, nu festivalen ikke blev i 2020 og 2021 – bliver det på LYDEN AF NIBE.

Vi snakker hit på hit med ”Blitz, Baby”, ”Hun Kommer Tilbage” og ”To Timer i Træk”. Vi får ikke Jung – to timer i træk i Nibe, men vi får en time med dét band her, som allerede nu sælger de helt store danske scener ud.

TV-2

Steffen Brandt & co. spiller i unikke eksklusive rammer, når den ALTID populære og folkekære Aarhus-kvartet træder ind under dugen, som i en normal tid rummer Blå Scene på festivalen.

Vi gætter på masser af fællessang til denne hitparade af TV-2 numre igennem en håndfuld årtier. Vi gætter på, at optimismen stiger sammen med troen på fremtiden. Vi gætter på, at vi alle, imens Brandt synger om bornholmere, klasselærere, tidens kvinder og rigtige mænd  i et øjeblik tænker: ”Det bliver godt igen”. Vi skal også i krisetider kysse det nu – altså livet.