Endelig tilbage til festival
Af Søren Mølgaard, Foto: Lars Mørch og Søren Mølgaard
Året var 2020. Corona begyndte at give andre associationer end mexicansk øl. Restriktionerne var allestedsnærværende. Året gik. Uden Nibe Festival.
Året var 2021. Håbet hang højt over Skalskoven. Nu skulle det være! Men ak. Skæbnen ville ikke som vi.
Nu skriver vi 2022. Spændingen har været høj… Alle har krydset samtlige fingre og tæer i troen på, at restriktionerne har været en saga blot.
Der er noget i luften
Freja Strøm er en af dem, der var på festivalen i 2019. Hun havde håbet på, at festen kunne fortsætte i 2020, men måtte ligesom os andre se sande, at virkeligheden var helt anderledes.
– Det var vildt træls, at det blev aflyst. Så havde vi ikke det at se frem til, fortæller hun.
– Der var ikke så meget andet, vi kunne lave.
Heldigvis for Freja (og alle os andre) er festivalen kommet igen. Med renters rente. Og Freja synes godt, at hun kan mærke det på stemningen.
– Der er lidt mere hype omkring det. Folk er mere glade, og jeg tror også, det er fordi, man har været hjemme i mellemtiden.
Det mærkes overalt
Freja er ikke ene om den fornemmelse. Sidsel Haugaard, der var frivillig i 2018 og i 2019 og almindelig gæst i år, forklarer, hvordan følelsen af at være tilbage kan beskrives med tre ord:
– Fællesskab, venner og god musik! griner hun.
– Det [bedste ved at være tilbage] er nok bare, at se så mange mennesker og møde nye mennesker.
Forandring fryder
Fordi der er gået to år uden Nibe Festival, er der blevet brygget og bygget på nye tiltag. En af de største nyheder er det nye camp-område, Camp Øst. Den har Sidsel allerede gjort sig erfaringer med.
– Vi er jo på den nye camp, Camp Øst. Og den, synes jeg, er super fed, fortæller Sidsel.
Og det er ikke kun selve området med den nye scene, Grøn Scene, Sidsel sætter pris på.
– Der er kommet en købmand. Det var der jo ikke før i tiden. Så kan unge mennesker også købe øl her i stedet for at gå ned i byen, forklarer Sidsel.
Et brud med traditioner
Josefia og Mick Vestergaard er en del af en familie, der har været flittige festivalsgængere i 15 år. Og nedslående var det, da de fik nyheden om, at festivalen blev aflyst tilbage i 2020.
– Nibe Festival har altid været en familie-ting for os. Og at vi ikke kunne have den med familien, synes jeg, var rigtig irriterende, forklarer Josefia.
– Jeg blev ked af det, begge år, og lå nærmest oppe på mit værelse og tudede.
– Ja, det gjorde ondt, medgiver Mick.
Men begge mærker, hvordan gensynsglæden er stor.
– Det bedste er sammenholdet. I hverdagene træder arbejdet ligesom foran venner og sådan, så det er bare fedt at få fem dage, hvor man bare kan give den fuld skrald, fortæller Mick.
Fællesskabet trumfer udfordringerne
Det er ikke nogen hemmelighed, at Nibe Festival har været udfordret med at opnå samme antal frivillige som i 2019. Det kan resultere i nogle længere vagter, men det er ikke noget, som standser de faste frivillige.
Carsten Klitgaard har været frivillig på festivalen to gange, før corona-restriktionerne indtraf. Her arbejdede han i Måneskinsteltet, som han nu endelig er vendt tilbage til.
– Det er noget man har savnet, fastslår Carsten.
– Stemningen trækker i en. I starten var man jo frivillig for at få en billet, men så snakker man med nogle af dem, der også var der, og de kommer igen. Så tog man også sted igen.
Det billede kan Lennart Ahm fra vagt-teamet godt genkende.
– Det er som at komme hjem igen. Det gode sammenhold er noget af det bedste, fortæller Lennart med en tydelig hengivenhed.
Man får en særlig fornemmelse ved at bidrage til fællesskabet gennem frivilligt arbejde, mener Lennart.
– Det er dejligt at støtte et lokalsamfund og give lidt tilbage.
Nu skal det nydes
Hele Skalskoven sitrer af gensynsglæden. Musikken spiller og basarmene skubber til trækronerne. Ord kan ikke beskrive den stemning, der gennemsyrer årets Nibe Festival. Ligesom corona-restriktionerne er den allestedsnærværende.
Nu er den tilbage. Endelig! Så nu er det bare med at nyde de næste dages musik, fællesskab og fest.