EN DAG MED PETER MØLLER MADSEN PÅ NIBE FESTIVAL - Nibe Festival

EN DAG MED PETER MØLLER MADSEN PÅ NIBE FESTIVAL

Af Frederikke Egeberg Elkjær, Foto: Lone Brunø-Sørensen

Det er torsdag morgen i fjordbyen Nibe. I et villakvarter centralt i Nibe bor festivalleder Peter Møller Madsen på 56 år med sin kone Hanne Mortensen. Trods gårsdagens travle og til dels heftige strabadser til Nibe Festival har en stilhed lagt sig over byen gennem nattens løb. Møller nyder den lidt endnu.

– I morges gik jeg udenfor i mine Björn Borg underbukser og tog armene op over hovedet. Og så kiggede jeg mig lige over skulderen. Årh, Hanne så det heldigvis ikke, fortæller Peter Møller Madsen med et smil på læben. Det var i øvrigt det fantastiske sommervejr, som Møller jublede over. 

Han sidder lige nu i bilen på vej til festivalens lokaler ”Støberiet”, der ligger på Industrivej. Her skal Møller byde virksomheden Buus & Co. velkommen til et erhvervsarrangement i festivalens “kulturrum” Støberiet.

Selvom klokken kun lige har passeret frokosttid, har Møller også allerede været til sikkerhedsmøde,  teamleder-møde for cirka 200 medhjælpere og sagt et par ord til et forretningsmøde, som en samarbejdspartner har holdt på festivalen. Telefonen er rødglødende og colaen i bilen uundværlig.

Efter en kortere køretur fra backstageområdet kører Møller nu ind på parkeringspladsen foran Støberiet. Her er netop ankommet en stor bus med alle medarbejderne fra Buus & Co. De er på vej ind i festivalens lokaler. Møller vælger en anden indgang. Telefonen ringer igen, og flere kollegaer hiver fat i ham. Et kvarter over tidsplanen går Møller på scenen. 

– Velkommen til Nibe, siger Møller med en lav og rolig stemmeføring.

En ro falder over de glade gæster, som alle sidder med fadøl i plastikkrus med festivalens logo på. Der bliver hvisket lidt i krogene, folk er i det rette festivalhumør og medarbejderne skiftes til at gå op i baren for at hente kolde forsyninger. Baren er placeret helt bagerst i lokalet, hvor Møllers telefon også ligger på et af de hjemmelavede borde af kabeltromler.

Fra ladfest til festival i Skalskoven

Møller afvikler lige nu Nibe Festival for 35. år i streg, og der var i morges god grund til, at han stod med armene over hovedet kun iført underbukser. For udover det nævnte vejrskifte, så har festivalen jo  gennemgået en enorm udvikling på alle parametre siden ’85. 

– I 1985 holdt vi Nibe Festival for første gang. Det var i en ladvogn på Dyrskuepladsen. Dengang havde vi hyret fire bands og var 10 – 15 i crewet. Nu er vi 4700 frivillige og mere end 80 bands, siger Peter Møller Madsen og viser Buus & Co. et billede af ladvognen på et PowerPoint-show.

Efter cirka 17 minutter på scenen bliver mikrofonen givet videre til komiker og skuespiller Brian Lykke, der skal agere konferencier resten af dagen. Det passer Møller fint. Han skal nemlig have færdiggjort og printet et talepapir, der skal bruges til dagens pressemøde. Det starter kl. 15.00.

Travlheden kommer til udtryk på Møllers telefon. Under oplægget er skærmen lyst op flere gange under det sorte læder-cover. TV2 Nord har haft ringet. Han tager sig til hovedet over at misse det opkald, drikker endnu en tår af den nu tomme cola og ringer tilbage i bilen på vej til pressemøde.

Nibe-DNA

Idet bilen langsomt ruller ind på festivalområdet, er der straks medhjælpere og gæster, der vinker til Møller ind gennem forruden. Selvom TV2 Nord er i røret, og der er kort tid til, at han skal byde velkommen til dagens pressemøde, kører han ind til siden for en stund. Han har nemlig spottet sin lille nevø, som han lige skal nå at hilse på.

I år kan Nibe Festival melde totalt udsolgt. Alligevel er der noget, som igennem årene ikke har ændret sig, nemlig det famøse Nibe-DNA. Møller oser selv af det, og det kommer blandt andet til udtryk, når han tager sig tid til at hilse på nevøen og alle, han møder på sin vej. Til pressemødet uddyber han selv:

– Det er drøn vigtigt, at vi har hjertet og lokalsamfundet med i det, vi gør. Vi har så mange dage og så mange scener, så vi kan sagtens rumme at lave reprise på ting, der skal have det. DNA’et er også, når vi trækker gamle helte frem, siger Møller og lader hovednavnet fra festivalen i 1985, nemlig bandet The Bats spille et par numre til pressemødet.

Et hjerte der banker for festival

Efter pressemødet nyder Møller en stille stund i solen på en bænk i festivalens medieby. Trods den stramme tidsplan får jeg ham til at sætte ord på, hvorfor han elsker at driver festival. Han fumler lidt med ordene. 

– Det, vi leverer, gør, at man får et længere liv. Min datter sagde til mig i går aftes; Far jeg kan se, at du er træt. Men husk på, at I gør så mange mennesker glade, siger Møller.

Efter at have siddet og betragtet backstageområdet en stund, uddyber han:

– Motivationen kommer, fordi hele mit hjerte er fyldt med det her. Jeg vil det her. Det er jo mit liv, siger Møller og bliver afbrudt af endnu en festivalgæst, der kommer for at hilse på ham.

Timerne i selskab med Møller taler for sig selv. Om hans enorme menneskelighed og hensyntagen kommer fra tiden som socialpædagog, er ikke til at sige. Én ting er dog sikkert. Alle er vilde med Peter Møller Madsen.