EKSKLUSIV ”FESTIVALKONCERT” MED THE BATS - Nibe Festival

EKSKLUSIV ”FESTIVALKONCERT” MED THE BATS

Intet har siden 1985 stoppet The Bats, som logisk nok er en kæmpe del af festivalens dna. Intet før Covid-19 aflyste Nibe 2020.

Fredag d. 3. juli kl. 21 skulle The Bats, i Reservatet, ha´ spillet den 36. Nibe Festival. Ikke engang pandemien kan stoppe festivalen og The Bats i at gennemføre koncerten denne aften. Det bliver dog i mindre rammer og for et mindre publikum, når The Bats på fredag spiller i Spillestedet STØBERIET i festivalens bygninger på Industrivej 5 i Nibe.

Pga. Covid-19 forbehold og retningslinjer, så er der desværre kun plads til 125 personer, som har været med på The Bats´ festivalrejse. Billetterne fordeles efter først til mølle-princippet via Facebook fra mandag aften kl. 20.00.