DE MEST STILLEDE SPØRGSMÅL OM CAMPING
Vi glæder os så meget til sommer, at det nogen gange kan være lidt svært at vente… Og i år er det ikke kun fordi, vi har savnet jer ekstra meget, men også fordi vi kan præsentere en gigantisk opgradering af hele vores campingområde. Når du skal overnatte på Nibe Festival 2021, kan du nu vælge imellem to campingområder: Camp Vest og Camp Øst. Vi glæder os til at vise jer det hele.
Indtil da har du måske nogle spørgsmål om de “gamle” eller nye camps? Vi har samlet alle svarene her. Og ellers er du velkommen til at skrive til camping@nibefestival.dk.
De nye campingområder
Hvorfor opgraderer I campingområderne?
Den primære grund er, at vi konstant er i udvikling og opmærksomme på ting, vi kan forbedre. Vi vil det bedste for vores gæster, og vi tager det drønalvorligt, at meget af festivallivet foregår på campingområderne.
Vi har længe ønsket at forbedre campingområderne, og nu fik vi muligheden for en helt ny placering, som giver et hav af muligheder. Det er vi virkelig taknemmelige for. Det giver os mulighed for at forkæle vores gæster endnu mere.
Hvad bliver den største forskel?
Vi får to nye campingområder, der hver især råder over muligheder for overnatning, og hvor komforten kan skrues op og ned.
I år er et overgangsår, da vi allerede har solgt billetter til de tidligere campingområder. Det betyder, at de campingområderne, hvor folk har købt plads, stadig har deres ”gamle” navne, fordele og service. Vi har alligevel foretaget en del opgraderinger ift. serviceniveauet og placeringen.
Vores tidligere gratis Telt Camp har derimod gennemgået en større forvandling med en ny placering, flere aktiviteter og nye muligheder på grund af området.
Derudover flyttes Lux Camp til det område, som tidligere husede den gratis Telt Camp nede foran Nibe-hækken. Det område hedder nu Camp Vest.
Hvad sker der med Resortet, Camp Karma og Tuborg Sommer Camp?
Resortet og Camp Karma bliver ikke flyttet. De er placeret der, hvor de plejer. De får dog et nyt campingområde, der hedder Camp Vest.
Tuborg Sommer camp bliver erstattet af andre koncepter.
Hvor ligger de nye campingområder?
Camp Øst ligger øst for Skalskoven bag industrikvarteret Skalhuse, hvor der er udsigt til fjorden, masser af plads og en hyggelig, privat skovsti, der forbinder Camp Øst med festivalområdet.
Camp Vest er placeret på markerne ved foden af Skalskoven ved den berømte Nibe-hæk.
Hvad kommer der til at ske på de forskellige campingområder?
Camp Vest kommer til at fokusere på luksus, renlighed og relativt rolige omgivelser med masser af service. Området huser bl.a. Lux Camp, Resortet og Camp Karma, der alle er betalingscamps. Altså lidt mere ro og lidt mere luksus.
Camp Øst får en større opgradering ift. boder, aktiviteter, DJ´s og musik. Generelt får den mere gas på Camp Øst, men området bliver også indrettet, så der er plads til et bredt publikum og dem, der både vil have komfort, fest og lidt nattero. Aktivitetsområdet Chill & Champ flytter med ud på Camp Øst og det bliver desuden muligt at booke lejre ind i et bestemt område.
Hvordan finder jeg ud af, hvilken camp jeg skal bo på?
Ønsker du lidt mere ro på og lidt mere luksus, så kan du mod betaling booke dig ind på Camp Vest.
Ønsker du lidt mere fart på, så vil vi anbefale Camp Øst, hvor du i øvrigt også har mulighed for at købe et opstillet telt eller en caravanplads. På Camp Øst bliver der også et lidt mere roligt område, hvor du både kan feste, men også sikre dig lidt nattesøvn.
Hvad bliver prisen?
Priserne bliver offentliggjort ultimo februar i forbindelse med campingsalget.
Hvornår bliver campingbilletterne sat til salg?
Det gør de i løbet af foråret 2021.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil være sikker på at få besked, når vi åbner salget.
Du kan også holde dig opdateret på Facebook eller Instagram.
Jeg har gode ideer til de nye campingområder. Hvem sender jeg dem til?
Vi er altid glade for gode ideer og/eller feedback fra vores gæster. Du er mere end velkommen til at skrive til camping@nibefestival.dk.
Camp Karma
Bliver Camp Karma flyttet?
Nej – Camp Karma placeres der, hvor den altid har været.
Hedder det stadig Camp Karma?
Camp Karma beholder navnet, men selve campingområdet kommer til at hedde Camp Vest.
Camp Vest er placeret på markerne ved foden af Skalskoven ved den berømte Nibe-hæk.
Hvad sker der med min plads, som jeg allerede har booket?
Den bliver automatisk overført til 2021. Der sker ikke de store ændringer på Camp Karma. Alle campister på Camp Karma bliver kontaktet via mail.
Hvad bliver den største forskel på Camp Karma i 2021?
At der bliver mindre larm fra naboerne, et højnet serviceniveau og en personlig adgangsvej til Skalskoven.
Bliver der mulighed for forudbestilling af morgenmad?
Nej, ikke som det ser ud nu.
Lux Camp
Hvorfor bliver Lux Camp flyttet?
Det gør den af flere årsager.
Den primære grund er, at vi ikke længere havde mulighed for at være på det gamle område og skulle tænke i nye baner. Det nye område, hvor Lux Camp kommer til at være, rummer heldigvis flere muligheder og mindre restriktioner.
Derudover er vi konstant i udvikling og opmærksomme på ting, vi kan forbedre. Vi vil det bedste for vores gæster, og vi tager det drønalvorligt, at meget af festivallivet foregår på campingområderne.
Vi har længe ønsket at forbedre campingområderne, og nu fik vi muligheden. Det er vi virkelig taknemmelige for, da det giver os mulighed for at forkæle vores gæster endnu mere.
Hvor kommer Lux Camp til at ligge?
Bliver den nye Lux Camp større eller mindre?
Den nye Lux Camp bliver en smule større, men minder meget om den gamle. Selve campingområdet bliver større, da det bliver en del af Camp Vest, hvor også Camp Karma og Resortet er placeret.
Hedder det stadig Lux Camp?
Campen hedder stadig Lux Camp, men campingområdet hedder Camp Vest. Området er for dem, der gerne vil have lidt mere luksus og huser også Camp Karma og Resortet.
Hvad sker der med min campingplads, som jeg allerede har booket?
Den bliver automatisk overført til det nye campingområde – Camp Vest. Pladsen har samme størrelse, og vi tilstræber os, at I stadig kan bo samlet i de sædvanlige grupper – dem af jer, der bor og ønsker at bo i grupper.
Alle campister bliver kontaktet via mail, hvor vi sammen vil finde den bedste løsning.
Får vi egne toiletter og bad?
Jeps – intet er ændret der. Der kommer både bad og toiletter i begge ender.
Hvad med min nattesøvn? Kan jeg stadig få den?
Ja, intet er ændret der. Regler og retningslinjerne er ens. Bortset fra, at I nu kan købe de rammer med dåseøl, som flere af jer har efterspurgt i mange år.
Hvad bliver den største forskel?
Placeringen er den største forskel, og så er campen blevet en anelse større. Derudover øger vi serviceniveauet bl.a. med et udvidet service- og barområde.
Derudover opfylder vi et stort ønske fra mange af jer, nemlig at I nu kan købe 24 stk. iskolde Tuborg til 176 kr. ex. pant.
Er der inkluderet morgenmad i prisen?
Ja, her er intet ændret.
Er der gratis strøm?
Ja, her er intet ændret.
Resortet
Hvad sker der med Resortet?
Resortet bliver ikke flyttet og er derfor placeret, hvor den plejer. Resortet får dog et nyt campingområde, der hedder Camp Vest.
Tuborg Sommer Camp
Hvad sker der med Tuborg Sommer Camp?
Tuborg Sommer Camp bliver aflyst af andre koncepter.
Har du allerede købt en plads, så bliver du kontaktet af Nibe Festival.