Dagsbilletsalget starter d. 3. december kl. 10
Dagsbilletsalget starter d. 3. december kl. 10! Du kan sikre dig en dagsbillet til enten onsdag, torsdag, fredag eller lørdag!
Er du til alle fire festivaldage, så kan du stadig nå at få fat i en partoutbillet, men vent ikke for længe, da over 75% af partoutbilletterne allerede er væk. Køb partoutbillet her.
Spar penge de første 24 timer!
De første 24 timer kan du spare 100 kr. på din dagsbillet. Herefter stiger billetterne til 850 kr. (ekskl. gebyr).
Dagsbilletterne kan købes på www.nibefestival.dk via samme køsystem som ved partoutbilletterne. Du kan tilgå købssiden fra kl. 09.00, men først kl. 10.00 åbner køen, hvor alle bliver sendt videre til købssiden på Billetten.dk efter lodtrækning.
Første prisstigning
Modsat partoutbilletterne, så sælges dagsbilletter ud fra datobestemte prisstigninger. Den første stigning sker 24 timer efter billetsalgsstarten, nemlig d. 4. december kl. 10.
Flere offentliggørelser på vej
Følg med på vores platforme for spændende opdateringer og flere offentliggørelser. Læs mere om vores line-up til Nibe 2025 her, hvor vi allerede har offentliggjort Christopher og Nik & Jay.