Bliv en del af teamet: Nibe Festival åbner for to nye ansættelser

Bliv en del af teamet: Nibe Festival åbner for to nye ansættelser

Den seneste tid hos Nibe Festival har stået på genåbning, en rekordsættende festival og et væld af spændende ændringer med fokus på at løfte kvaliteten af festivaloplevelsen. Der er med andre ord rygende travlt på festivalkontoret, og derfor ønsker vi nu at styrke organisationen gennem ansættelse af to nye nøglepersoner.

Læs mere om de to stillinger herunder.

Proaktiv og ansvarsfuld økonomiansvarlig

Vi er på jagt efter en dygtig økonomiansvarlig til Nibe Festival, Lyden af Nibe og Nibe Festival Fonden. I denne stilling får du en spændende og alsidig hverdag på festivalkontoret. Det forventes, at du har et mindre controllergen i din tilgang til opgaverne, og at du har gode samarbejdsavner samt en selvstændig tilgang.

Som økonomiansvarlig vil dine arbejdsopgaver primært bestå af:

– Daglig finansbogføring
– Lønregnskab
– Momsafregning
– Fakturering
– Udarbejdelse af budgetter for Festivalen og de enkelte afdelinger
– Opfølgning på budget
– Løbende rapportering
– Kontakt til revisor, pengeinstitut m.m.
– Klargøring til årsregnskab
– Receptionist og andre forfaldende “sekretæropgaver”

Læs meget mere om stillingen som økonomiansvarlig, og send din ansøgning her.

Struktureret indkøbs- og logistikansvarlig

Har du kompetencerne til at optimere lager- og logistikprocesser samt sikre de rette indkøbsaftaler? Så er du måske lige den person, vi søger. I vores nyoprettede stilling som indkøbs- og logistikansvarlig bliver du en vigtig del af et energisk team, der løfter i flok, og hvor samarbejde samt ansvar for opgaverne er de centrale værdier.

Som indkøbs- og logistikansvarlig vil dine arbejdsopgaver primært bestå af:

– Indkøb og disponering
– Samarbejde med leverandører
– Håndtering og varetagelse af leverandørkontakten
– Sikring af de bedste og mest fordelagtige indkøbsaftaler samt eksekvering af disse
– Indkøbs- og udbudsprocesser
– Behovsafdækning og lagerstyring
– Løbende tilpasning og effektivisering af arbejdsgange og lagerdriften
– Sikre optimal logistik i forbindelse med afviklingen af Nibe Festival
– Sikre tæt samarbejde med involverende afdelinger og disses afdelingsledere

Læs meget mere om stillingen som indkøbs- og logistikansvarlig, og send din ansøgning her.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!