Verdenskendt band rammer Nibe 2022
Den verdenskendte hiphop- og R&B-gruppe Black Eyed Peas spiller på Nibe Festival 2022. Black Eyed Peas indtager Stor Scene på festivalens åbningsdag og er dermed med til at skyde festivalen i gang med tophits som “I Gotta Feeling”, “Pump It” og “MAMACITA”.
Med milliarder af afspilninger på YouTube og Spotify, 6 GRAMMY Awards, over 35 millioner solgte albums og en verdensrekord i flest downloads af en single er der festgaranti i Skalskoven, når Black Eyed Peas går på scenen onsdag d. 29. juni 2022.
Den eneste af sin slags i Danmark
Koncerten på Nibe Festival bliver gruppens eneste danske optræden denne sommer, og publikum kan derfor se frem til en fuldkommen unik og eksklusiv koncertoplevelse i Skalskoven.
Køb dine billetter i dag
Uanset om du vælger en partoutbillet eller dagsbillet til Nibe Festival 2022, så er du garanteret en verdensklasse koncertoplevelse, stemningsfyldte barer og masser af kvalitetstid med dem, du holder af.
Partoutbilletterne kan lige nu købes for 1.675 kr. (ex gebyr), og dagsbilletterne kan købes for 650 kr. (ex gebyr). Men skynd dig – billetprisen stiger d. 1. marts.