Billetsalget starter d. 1. oktober kl. 10.00
Så er det lige om lidt, du skal sidde klar ved tasterne!
Billetsalget til Nibe Festival 2022 bliver skudt i gang fredag den 1. oktober kl. 10 her på hjemmesiden.
Priserne stiger med 200 kr. den 5. oktober
Partout-billetterne bliver sat til salg til 1.475 kr. (ex gebyr), og kun fem dage efter – tirsdag den 5. oktober – stiger prisen til 1.675 kr. (ex gebyr). Det vil sige, at du og vennerne kan spare hele 200 kr. på hver billet, hvis I er hurtigt ude af starthullerne.
Dagsbilletterne bliver også sat til salg den 1. oktober kl. 10, og de koster 650 kr. (ex gebyr).
Billetterne blev revet væk sidste gang
Billetterne til Lyden af Nibe – de fire dagskoncerter, vi afholdte i sommeren 2021 – blev revet væk på få minutter, og alt tyder på, at der eksisterer en kæmpe længsel efter at opleve fællesskabet og komme på festival igen. Vi råder dig derfor til at sidde klar ved tasterne, når billetsalget starter, hvis du vil være helt sikker på at få fingrene i en billet til Nibe Festival 2022.
I 2020 og 2021 forhindrede pandemien os i at afholde Nibe Festival på sædvanligvis. Her valgte tusindvis af billetkøberne at overføre billetten til Nibe Festival 2022, hvilket betyder, at ca. 60 procent af billetterne til næste års festival allerede er afsat. Vi er meget taknemlige for den støtte og loyalitet, der er blevet vist os – og vi glæder os til 2022, hvor vi igen kan byde jer alle sammen velkommen i Skalskoven.

Musik
Som altid kan du se frem til en overflod af fede koncerter og musikalske oplevelser på Nibe Festival – og selvom musikprogrammet for 2022 stadig er under udvikling, tør vi godt love, at den ikke kommer til at få for lidt.
Stay tuned! Vi løfter snart sløret for de første navne.