Info

You want to know stuff? Look here!

Billetkøb
Børn på festival

Børn t.o.m. 11 år har gratis adgang ifølge med voksen. Herefter betales alm. billetpris. Vi anbefaler, at medbringe sygesikringsbevis på børnene, da vi i tvivlsspørgsmål om alder vil bede om fremvisning.

 

 

Hvor køber jeg billet?

Billetter købes via www.nibefestival.dk. Under festivalen kan du også købe billet i billetsalg ved indgangen. Du kan dog altid købe billet on-line og printe billetten inden du ankommer til festivalen.

Jeg har problemer med billetkøb

Billetten A/S (ved ændringer eller spørgsmål til billet købt via internet) 
Bredgade 32, 3. sal 
6000 Kolding 
Tlf. 70 20 20 96 
E-mailadresse: service@billetten.dk

Kontorets åbningstid: Hverdage kl. 10.00 – 16.00 

Min billet kommer ikke i min mailbox

Nogle mailudbydere - primært hotmail.com og gmail.com - kan placere billetmailen i uønsket post, så tjek lige om din billetmail er havnet her.

Billetten A/S (ved ændringer eller spørgsmål til billet købt via internet) 
Bredgade 32, 3. sal 
6000 Kolding 
Tlf. 70 20 20 96 
E-mailadresse: service@billetten.dk

Kontorets åbningstid: Hverdage kl. 10.00 – 16.00 

Betaling på festivalen
Betalingskort

Der er dankortterminaler i næsten alle salgssteder.

På Nibe Festival kan man benytte følgende kort: Dankort, Visa/dankort, Mastercard, Visa, Matercard debet, Maestro, Visa electron, JCB, China UnionPay.

Man kan max. hæve kr. 300,- over beløbet.

Kontanthævning

Spar Nord har en kontorvogn på Junglestien, og de har følgende åbningstider:
Onsdag: kl. 14.00 - 0.00.  Torsdag: kl. 12.00 - 0.00
Fredag:  kl. 12.00 - 00.00.  Lørdag:   kl. 12.00 - 00.00 

Hos Spar Nord er der mulighed for at foretage hævninger via pengeautomater, hvor du kan bruge Visa, Visa/Dankort, MasterCard, Dankort samt Visa-Electron.

Udover SparNord Bank findes der på festivalen mulighed for at betale med dankort i flere barer og madsteder.

Handicapservice
Medicin på festivalen

Alt medbragt medicin skal være i original emballage og til eget forbrug svarende til festivaldagene.

Medbragt medicin bliver gennemgået ved indgang til festivalen og kan blive vurderet af vagthavende læge, hvis den medbragte mængde medicin ikke er i overensstemmelse med det forventede forbrug.

Vi tilbyder at opbevare medicin for festivalgæsten. Er den medbragte mængde medicin ikke i overensstemmelse med det forventede forbrug, opbevares medicinen hos festivalen og udleveres ved festivalens afslutning.

Hvis det skønnes, at medicinen er med henblik på videresalg eller anvendes som euforiserende stoffer, overdrages personen til Nordjyllands Politi.

Generelt

Handicappede er naturligvis også velkomne på Nibe Festival, men da festivalen er beliggende midt inde i en den smukke Skalskov, skal vi advare om, at det ikke er nemt at komme rundt som kørestolsbruger eller gangbesværet.

Vi har med årene forsøgt at skabe nogle rammer, som trods alt gør det lettere at være handicappet på Nibe Festival. Disse rammer er kort skitseret i nedenstående tekst.

Handicaphjælpere

En kørestolsbruger kan få sin hjælper ind til ½ pris,

Dokumentation for forholdet kørestolsbruger/hjælper, skal fremsendes på forlangende.

Handicaphjælper-billet skal bestilles via anders@nibefestival.dk senest den 22. juni.

Parkering samt af- og pålæsning udenfor området

Du kan selvfølgelig parkere, som enhver anden gæst, på de etablerede parkeringspladser i området. Du har dog også en mulighed for at parkere tættere på festivalpladsen og således undgå trapper og nogle af stierne. Kommer du i bil eller minibus, er der mulighed for, at du kan få en parkeringstilladelse, så du kan parkere på Skalvej.

Parkeringstilladelsen skal bestilles hos festivalen via anders@nibefestival.dk senest den 22. juni. Du skal oplyse, hvem der skal bruge parkeringstilladelsen samt hvilken dag(e), tilladelsen skal gælde for. Bilen desuden skal have handicapskilt i forruden.

Teltslagning

På Campen har vi etableret et mindre teltområde for handicappede, hvor der bl.a. findes handicaptoilet og mulighed for at få opladet kørestole. Af hensyn til planlægningen og indretningen af Campen skal du sende dit ønske om at gøre brug af Handicap-Campen til anders@nibefestival.dk senest den 22. juni.

Parkering på Campen

Hvis du har behov for det, har du mulighed for at få din handicap-bil ind på Campen. Vi vil etablere et lille område tæt ved indgangen til Campen, hvor bilen skal stå. Bilen skal have handicapskilt i forruden. Dit ønske skal ligeledes sendes til anders@nibefesival.dk.

Toiletter

På Hestepladsen (bl.a. Stor Scene), på området ved Blå Scene samt på Campen er der handicaptoiletter.

Handicaptoiletterne er låste, da de er forbeholdt handicappede. Mod et depositum på 100 kr. kan du få din personlige nøgle. Du kan købe nøglen i vores Service Center eller hos Camp Service Center. Depositum returneres, når du afleverer nøglen. Sidste frist for aflevering af nøgler er i Service Centeret: Lørdag kl. 02.00 og i Camp Service Center: Søndag kl. 14.00. Husk at nøglen SKAL afleveres det sted, hvor den er købt, ellers refunderes depositum ikke.

Kørestolsplatforme

Vi har desværre ikke mulighed for at etablere specielle kørestolsplatforme foran scenerne, men ved den store scene på Hestepladsen er der faktisk en naturlig forhøjning, hvor der er et udmærket overblik over scenen. Derudover kan vi anbefale ophold i venstre side (mod scenen), hvor der normalt er relativt god plads til kørestole.

Hittegods
Under festivalen

Finder du tabte genstande skal disse indleveres i ServiceCenteret. Har du mistet noget, kan du henvende dig i Servicecenteret for at se, om det er fundet og indleveret.

Søndag efter festivalen indleveres alt Hittegods på J. Petersens vej 11. Hittegodskontor og telefon 96718880 er åbent søndag kl 14.00 – 16.00

Efter festivalen

I ugen efter festivalen opbevareres alt Hittegods på J. Petersens vej 11. 

Hittegodskontoret og telefon 96718880 er åbent mandag til torsdag 09.00 – 14.00

Fredag i ugen efter festivalen indleveres alt Hittegods til Nordjyllands politi. 

Indleveret tøj doneres herefter til genbrug.

Efterladt på campen søndag

Bemærk, at tøj, soveposer, telte, stole, der er efterladt på campen, IKKE indleveres til Hittegods søndag, men samles som affald og sendes til genbrug/forbrænding. Vores oprydningsteam scanner selvfølgelig for værdigenstande, så godt de kan, inden der samles til affalds.

Sikkerhed
Camp regler

Opsætning: Sæt aldrig dit telt op på brandveje. 
Alle pløkker skal være indenfor de afmærkede områder

Telte udenfor de afmærkede områder bliver øjeblikkeligt nedtaget.

Teltstørrelse: Telte må maksimalt være 16 m2.

Der er ingen adgang for biler (af- og pålæsning). 
Campingvogne m.v. må naturligvis godt trækkes ind på plads inden torsdag kl. 20.00, men bilen skal ud umiddelbart herefter.

Campingvogne mv. skal være indregistrerede. Prøveplader accepteres ikke.

Der er ikke mulighed for at tilslutte strøm til campingvogne i caravanområdet, ligesom det heller ikke er tilladt at benytte campingvognens gasanlæg i caravanområdet.

Der må ikke opsættes fortelte til campingvogne.

Sofaer, køleskabe/frysere, generatorer, pavilloner, presenninger o.lign. må, af hensyn til sikkerheden, ikke medbringes på campingarealerne.

Hunde har ingen adgang. 

Nedtagning/Hjemrejse: Telte skal være fjernet senest søndag kl. 14.00.

Campingvogne mv. kan først afhentes søndag kl. 08.00.

Brand- og gasregler

Brug af åben ild (inkl. myggelys, stearinlys, primusapparater, fakler, grill o.l.) er strengt forbudt
Brug i stedet festivalens egen kogeø, der er placeret i en lille indhegning tæt ved indgangen til Campen.

Det heller ikke er tilladt at benytte campingvognens gasanlæg i caravanområdet.

Spiritusreglement

Du må ikke medbringe øl og spiritus på camp- og festivalområderne - dette gælder dog ikke vand og sodavand i ubrudte flasker og udelukkende til eget behov.

Nibe Festival forbeholder sig ret til at kontrollere bagage, campingvogne, biler o.l., mad, sodavand og vand i ubrudte flasker, frugt osv.  må gerne medbringes. Dette gælder overalt på festivalens område.

Regler for Medicin

Alt medbragt medicin skal være i original emballage og til eget forbrug svarende til festivaldagene.

Medbragt medicin bliver gennemgået ved indgang til festivalen og kan blive vurderet af vagthavende læge, hvis den medbragte mængde medicin ikke er i overensstemmelse med det forventede forbrug.

Vi tilbyder at opbevare medicin for festivalgæsten. Er den medbragte mængde medicin ikke i overensstemmelse med det forventede forbrug, opbevares medicinen hos festivalen og udleveres ved festivalens afslutning.

Hvis det skønnes, at medicinen er med henblik på videresalg eller anvendes som euforiserende stoffer, overdrages personen til Nordjyllands Politi.

Transport
Bus

Du kan enten vælge rute 50 eller 100. I dagtimerne skal du normalt højst vente et kvarter, inden busser kører mod Nibe.

Bussen holder lige ved Gl. Stadionvej, som er meget tæt på indgangen til festivalpladsen. 

I forbindelse med Nibe Festival er der indsat ekstra "natbusser" mod Aalborg (Rute 50N).

Se busplan

Busbillet

Nem og billig transport til og fra Nibe
Køb en dagsbillet til bussen til kun 50 kr., når du skal til og fra Nibe Festival. Billetten kan benyttes mellem kl. 09.00-03.30 i alle NTs busser og i tog på Skagens- og Hirtshalsbanen. Billetten kan købes den 28. juni - 2. juli mellem kl. 09.00-03.30 i NTs billet-app eller pr. sms. Se busplan for Nibe-Aalborg

Køb i billet-app
1. Download app'en NT MOBILBILLETTER i App Store eller Google Play
2. Klik på "Andre billetter" og herefter "Nibe Festival"
3. Vælg antal og betaling, accepter handelsbetingelser og klik på Køb billet
4. Vis billetten til chaufføren og nyd turen

Køb pr. sms
1. Sms NIBE til 1271
2. Du modtager en sms, som du skal besvare med JA inden 3 minutter
3. Du modtager billetten i en ny sms
4. Vis billetten til chaufføren og nyd turen

Vær opmærksom på, at mobil-billetter ikke må kopieres, redigeres eller videresende

Parkering

/UserFiles/KORT_PARKERING_2.jpg

Der er gratis parkering i forbindelse med Nibe Festival.

 

Kræmmere
Generelt

NIbe Festival har hvert år et bredt udvalg af handelsboder, der sælger tøj, kunsthåndværk, smykker m.m. Salgsboder må kun etableres i bodgaderne og kun med skriftlig tilladelse fra Nibe Festival. 

Stadepladserne ved Campen ligger inden for hegnet i forbindelse med Camp, Indgang og Billetsalg. Stadepladserne i skoven ligger på skovstien, der forbinder Campen/Indgangen med selve Festivalpladsen. Pladserne besøges af festivalens gæster


”Ansøgning 2018

Pladserne tildeles efter først-til-mølle princippet

Ved bestilling af stadeplads før 1.6.2018 betales depositum svarende til halvdelen af stadeleje. Depositum refunderes ikke ved udeblivelse, eller afbestilling.

Resten af lejen betales senest d. 1.6.2018

Pladser som ikke er betalt rettidigt tildeles de kræmmere som står på venteliste.

Ansøgning sendes til:
Nibe Festival
Att: Lisbeth StøvringJacob Petersens Vej 11, 9240 Nibe

Send gerne mail på:  lisbeth@nibefestival.dk

Man er velkommen til at ringe på tlf.: 51 90 56 49 ved spørgsmål vedr. kræmmere.

Prisen for stadeleje er 800,-kr, pr. facademeter incl. strømtilslutning ( medbring selv CEE kabel - med blå stik - mindst 10 m. )

Ved ansøgning om stadeplads skal oplyses:
Navn, adresse og CVR nummer, Telefonnummer

Antal ønskede facademeter

Oplysning om hvilke varer der skal sælges fra boden.”

Priser

Pris pr. facademeter i skoven

kr. 800 ,-

Pris pr. facademeter ved Campen

kr. 800 ,-

Pris for strømtilslutning ( medbring selv CEE kabel - med blå stik - mindst 10 m. )

incl i pris

 

Regler for kræmmere
  • Festivalen kan aflyse en bod, hvis Politiet eller Beredskabschefen ikke finder forholdene i orden. 
  • Der vil blive foretaget kontrol af bodens el- og gasinstallationer samt brandslukningsudstyr ved ankomst.
  • Der må kun sælges fra den anviste plads. 
  • Der må ikke sælges mad- og drikkevarer, chips, snacks o.lign. 
  • Det er ikke tilladt at medbringe eller sælge helium-balloner. 
  • Salg af smykker skal overholde Miljøstyrelsens bekendtgørelse om indhold af farlige stoffer
  • Det er ikke tilladt at sælge chillums. 
  • Det er forbudt at bodypierce uden tilladelse fra festivalen. 
  • Det er ikke tilladt at medbringe eller sælge våben af nogen art. 
  • Det er forbudt at sælge kompressorhorn. 
  • Der er strømudtag på 220 V. Medbring selv forlængerkabel på min. 20 meter. 
    Max. 2000 watt pr. bod. Vi kan ikke garantere alm. udtag til alle. Det vil derfor være en god idé at tage en adapter med til de blå ce-stik
  • Det er ikke tilladt at tilslutte mikrobølgeovn og varmeovne. 
  • Spiseligt og drikkeligt må ikke bruges som præmier i spil og konkurrencer. 
  • Al madfremstilling kun på gas. (eget forbrug)
  • Der må max. være ét telt til overnatning pr. bod, som skal placeres lige bag ved boden. Der henvises i øvrigt til vores gratis almindelige Camp lige ved siden af.
  • Indeholdt i prisen er 2 stk. kræmmer armbånd som giver adgang til campen og crew pitten. Ekstra bånd kan købes for 250 kr. pr. stk.
Opstilling og nedtagning

Kræmmere kan ankomme til pladsen i tidsrummet:

Mandag d. 2,7 KUN efter forudgående aftale
Tirsdag d. 4..7 kl. 10.00 – 14.00 eller 20.00 – 22.00
 
Pladsen skal være forladt, senest søndag d. 8..7 kl. 14.00
 

FØLG OS

For the fun of it!

#nibefestival